Kvindelige Forbilleder

En intim koncert og artist-talk målrettet et dedikeret publikum, enten med en solist eller en duo.

Kvindelige Forbilleder sætter spotlys på kvinder i den rytmiske musik og giver publikum en unik mulighed for at komme helt tæt på den kvindelige artist – både mennesket og musikeren.

Projektet kombinerer live-musik og personlige fortællinger i et intimt format, hvor nærvær, dialog og fordybelse er i centrum.

Gennem koncert og artist-talk møder publikum en professionel kvindelig solist, der deler ud af sine erfaringer fra livet som musiker – om vejen ind i branchen, de kunstneriske valg, udfordringerne, ambitionerne og det, der driver musikken frem. De personlige fortællinger flettes sammen med liveopførelser af egne sange eller udvalgte værker, så musikken og historien spejler og uddyber hinanden.

Arrangementet er målrettet et dedikeret publikum og skaber en tryg og inspirerende ramme, hvor der undervejs er mulighed for spørgsmål og dialog. Publikum inviteres aktivt ind i samtalen og får mulighed for at reflektere over rollemodeller, repræsentation og betydningen af kvindelige stemmer i den rytmiske musik. Det gør oplevelsen både vedkommende, lærerig og motiverende – særligt for unge musikinteresserede og spirende kunstnere, men også for et bredt kulturinteresseret publikum.

Kvindelige Forbilleder kan afholdes på skoler, biblioteker, kulturhuse, spillesteder og lign., og tilpasses den konkrete målgruppe og kontekst. Formatet egner sig både som selvstændigt arrangement og som en del af en større temadag eller kulturindsats med fokus på ligestilling, musik og kunstnerisk identitet.

Deltagere

  • 50-150 unge/voksne.
  • For den nysgerrige kulturbruger, der ønsker en rejse bagom musikken og livet som professionel kvindelig artist.

Varighed

  • 60 min. til et dags- eller aftenarrangement.

Lokation

  • Bibliotek, kulturhus, spillested, gymnasium, efterskole o.a.

Afholdes i perioden

  • Spil Dansk Ugen 2026 (26. oktober – 1. november).
  • I hele perioden oktober-december 2026.

I samarbejde med

Book dine kunstnere

Bookingformularen virker muligvis ikke, fordi din internetbrowser kan være forældet. Overvej at opdatere din browser, eller benyt en anden type browser (ex. Chrome/ Firefox/ Edge).

Afholdes i Spil Dansk Ugen 2026 (den 26.oktober – 1. november)

Afholdes i perioden oktober-december 2026

Spil Dansk Kunstneren må gerne sende mig to datoforslag
1. Er der en lydmand / AV-kyndig fagperson tilstede under arrangementet? (obligatorisk)
2. Hvad har Spil Dansk Kunstneren ellers adgang til på lokation? (obligatorisk)
Sender din booking...