Louise Dubiel
Louise Dubiel er en sangerinde og sangskriver fra København. Hun tonede første gang frem på fjernsynsskærmen i 2008 på Kanal 4’s talent-progam “Elsk Mig i Nat”. I 2009 deltog hun i tv-showet “Talent” med sangen Forpulet Perfekt, som blev et stort radiohit henover sommeren 2010. Dette år blev Louise den 8. mest spillede danske artist på radio. I 2013 deltog hun i Melodi Grand Prix med sangen Rejs Dig Op. Hun har opvarmet for navne som Rasmus Seebach, Turboweekend og Anne Linnet. Louise skriver al sin musik selv og kalder det glad, skæv pop med finurlige tekster på dansk. Louise Dubiel har udgivet 3 plader: Alle Kneb Gælder, Rigtig Forkert og De Nye Superhelte. Hun har desuden udgivet 1 sang om måneden i projektet “Månedssange” i 2015. Louise Dubiel skriver også sange for andre og har senest været med til at skrive Pernille Højmark’s soloplade – Portræt.
Kvindelige Forbilleder | Spil Dansk For Alle | Musik & Sundhed | Musik i Arbejdstøjet | |
Pop, Singer-songwriter
|
|
Unge, Voksne
|
|
Download pressefoto |
Video
Det kan i forvente
Publikum kan forvente en meget levende, vedkommen koncert i øjenhøjde, med humor og hygge. Det er dansk, glad, melodisk musik med skarpe tekster.
Der er altid plads til en god anekdote og ping-pong med publikum. Louise skriver sine sange selv. I vil bl.a. komme ud for “den sorte bog” med sange til alle eks-kæresterne (the good, the bad and the ugly). Men der er også mere alvorlige sange/historier om hvordan man trøster én, når det skete er svært at snakke om, og opmuntrende sange, der har hjulpet venner og veninder gennem hårde tider.
Tænk en god kombination af Søs Fenger og Sys Bjerre.