Pernille Bévort
Pernille Bévort er saxofonist og komponist. Hun er kendt for sit livlige og fantasifulde spil, som har kunnet høres på den hjemlige jazz-scene i alt fra duoer til big bands. Hun står pt. i spidsen for to egne ensembler: trioen Bévort 3 og septetten Radio Bévort. Hun er værdsat ”side man” i diverse store og små ensembler, og har i den forbindelse blandt andet optrådt sammen med internationale musikere som Tim Hagans, Dino Saluzzi og Randy Brecker.
Hun har spillet med i bl.a. Erling Kroners ensembler, Ernie Wilkins Almost Big Band, og har spillet med i Niels Jørgen Steens Monday Night Big Band, ligesom man tit kan se hende sammen med Aarhus Jazz Orchestra eller Odense Jazz Orchestra, hvor hun regelmæssigt er afløser. Gennem de seneste år har Pernille Bévort spillet en hel del i Sverige. Endvidere er hun en del af det 13 mand store ensemble Maluba Orchestra, som er ledet af Marilyn Mazur, Fredrik Lundin og Kasper Bai.
Hun har komponeret til og ledet egne grupper siden 1995; og har i den forbindelse indspillet og udgivet 15 albums i eget navn. ‘BLIK’ udkom maj 202o og var med septetten Radio Bévort. Den modtog store roser i både ind- og udland, og hun blev Nomineret til en DMA Jazz som komponist i efteråret 2020 med den udgivelse, og udgivelsen blev udnævnt som en af top 10 albums i 2020 i jazz magazinet Jazzspecial. I april 2021 modtog Pernille Bévort et hæderslegat fra Dansk Kapelmesterforening og hun blev i maj 2021 tilføjet som et af årets nye navne i Kraks Blå Bog.
Trioen Bévort 3 har været flittig med indspilningerne de seneste år. ‘On Fire’ udkom i 2021 og live albummet ‘Live 2020-2021’ udkom i 2022. Begge albums blev nominerede til en Danish Music Awards Jazz som Årets Udgivelse i h.h.v. 2021 og 2022. Bévort 3 blev desuden hædret med Jazzlegatet som Årets Orkester ved DMA Jazz i december 2022, hvor de også var på scenen i showet i Musikhuset Aarhus (se videolink).
Trioen har også lige været i studiet for at indspille endnu et album, som forventes at udkomme ultimo 2023.
Bévort 3 bevæger sig fra det sejt swingende til det bluesy og nordisk klingende i et funklende trio-format, som har skaffet dem anerkendelse både herhjemme og i udlandet. I denne trio med Morten Ankarfeldt og Espen Laub von Lillienskjold har Bévort fundet et forum, hvor hun kan udfolde sig frit og legende med en stærk rytmebund.
Her lidt pluk fra anmeldelser af deres seneste albums:
– Chris Baber Jazz Views Juni 2022 “In all, a masterclass in how to make the most of the sax trio format.”
– Ivan Rod Gaffa Februar 2022 “Musikken er rundet af en særegen rå kraft og glæde……Der er en autenticitet og en åbenlyst afklaret ro over Bévorts materiale og dets forløsning i disse år. I sig selv en gave for os andre.”
– Alexander Agrell Sydsvenskan 17. Fabruar 2022 “Gentle and raw; melodic and pulsating. This applies to both the whole and to Pernille Bévort’s own playing on soprano and tenor saxophones, which covers the entire scale from muscular to soft and very beautiful.”
Kvindelige Forbilleder | Spil Dansk Band-koncerten | |
Jazz, Melodisk jazz
|
|
Seniorer, Unge, Voksne
|
|
Download pressefoto |
Video
Det kan i forvente
Det er musik som undersøger og går på opdagelse, hvor der improviseres og tages chancer. Nogle gange er det ekspressivt, andre gange er det lyrisk, reflekteret og afdæmpet. Det er musik, hvor
instrumenternes organiske klang står i centrum, og hvor øjeblikkets kommunikation fører til ting, der ikke nødvendigvis var minutiøst planlagt.
Man kunne forveksle det med god historiefortælling, og udtryk for livsglæde og vemod i skønsom blanding.
Bévort 3 bevæger sig fra det sejt swingende til det bluesy og nordisk klingende i et funklende trio-format, som har skaffet dem anerkendelse både herhjemme og i udlandet. I trioen Bévort 3 er Pernille Bévort lydhørt akkompagneret af de rutinerede musikere bassist Morten Ankarfeldt og trommeslager Espen Laub von Lillienskjold i musik som er proppet med personligt, intenst spil; og hvor man hører musikerne fange øjeblikket med stort nærvær.