Hørby Efterskole præsenterer i år teaterkoncerten ”Krøjer, Anker og alle de andre” – en teaterkoncert i et univers, hvor inspirationen er hentet i kendte skagensmalerier og tilsat kendt dansk musik i nye forklædninger. Hvert år afholdes i hele landet Spil Dansk-dag, hvor institutioner, koncertsteder, skoler, plejehjem og mange andre steder hylder den dansk musik gennem fællessang, koncerter og forestillinger. På skolens Performance-linje, som inkluderer fagene musik, drama, sceneteknik og megavoice, har vi i den seneste tid arbejdet med vores bud på et lidt alternativt Spil Dansk-arrangement, nemlig en teaterkoncert. En teaterkoncert kendetegnes ved at finde sted i et opdigtet univers