Vi hygger i Mødestedet på Konventum til musikcafe med fællessang og god mad. Programmet bliver en blanding af danske sange fra Spil-dansk-dagen og sange fra Arbejdersangbogen blandet med lidt instrumental pianospil. Publikum opfordres til at vælge sange fra sangbogen. Baren er åben og stemningen er uformel. Aftenen starter med særlig lækker dansk menu i restauranten, hvor vi byder på stegt flæsk med persille sovs og skipperlabskovs. Arrangementet skal bestilles på forhånd på Konventums hjemmeside. Velkommen til en hyggelig aften i skønne omgivelser.