TRANS METRO EXPRESS 2017
Fire elektroniske acts, et kogende metrotog og festende københavnere skaber et sjældent syn, når Strøm og Metroen i København den 4. november afholder Trans Metro Express for niende år i træk.
➜ Anastasia Kristensen
➜ Code Walk
➜ Astrid Sonne
➜ Fruit
Fra nybygget beton i Ørestaden til forstadsvillaer i Vanløse. Turen, der går gennem hele København og Frederiksberg, inspirerer de fem elektroniske artister til at skabe deres version af en musikalsk rejse gennem hovedstaden. De spiller hvert deres specialkomponerede liveset, mens metroen kører fra Vestamager til Vanløse, Vanløse til Lufthavnen, Lufthavnen til Vanløse og Vanløse til Vestamager.
Fruit
Anton Örn Sandholt A.K.A. Fruit har været aktiv som komponist og producer i 5 år. Dog debuterede islændingen først i juni 2017 med et live-set på Jolene Bar i København. At lave smuk musik er hans drive og hovedfokus, og i 2017 har Fruit’s musik floreret på både ØEN Recs’ Compilation Tape og Osco Radio. Hans debut EP udkommer på Twin Cities label i December.
Astrid Sonne
Astrid Sonne har en baggrund i den klassiske musik, men i de seneste år har hun taget sin bratsch med over i den eksperimenterende ende af den elektroniske musik. Her blander hun sine bratschstykker med synth, samples og computergenererede lyde i hvad der danner et simpelt men dybt musikalsk udtryk. I år åbnede hun CPH:DOX i en improviseret audiovisuel konstellation med Nis Bysted og Abby Portner. Derudover har Astrid Sonne også spillet til både Chart Art Fair og Knife Fest. Hendes debutalbummet ‘Human Lines’ udkommer via Escho til november.
Code Walk
Det københavnske duo Code Walk, der består af producerne Søren Gregersen og Jesper Nørbæk, udgav i maj 2017 debut-EP’en ‘Doubler’. Singlen ‘Guess What’, der har en gæsteoptræden fra Smerz, blev bl.a. spillet på P6 Beat, britiske BBC Radio1, Rinse FM og NTS. Med deres stramme og minimalistiske produktioner har Code Walk spillet live-sets på både danske og udenlandske festivaler som SPOT, The Great Escape, by:Larm og Distortion Ø, og natklubber som Corsica Studios og Culture Box.
Anastasia Kristensen
Inspireret af både ballet og mere eller mindre obskure 90’er-technoudgivelser, har den russiskfødte techno-dj med base i København slået sit navn fast som en af de mest efterspurgte stjerner på den københavnske scene. Med sin hårdtslående techno, som man har kunne opleve i mixes præsenteret af Mixmag og Red Bull, optrædener på UNTER i New York, som en del af sin soloturne i USA, og på både Berghain og Atonal i Berlin og med flere udgivelser planlagt i det kommende år og et fast residency på Culture Box, er Anastasia Kristensen en af de mest efterspurgte stjerner på både københavnske og internationale musikscener.
Hvad: Trans Metro Express
Hvem: Fruit, Astrid Sonne, Code Walk, Anastasia Kristensen
Hvor og hvornår: Den 4. november 2017
Start kl. 20:00 på Vestamager Station.
Pris: Almindelig metrobillet
_____________________________________________________________________________
Dette event er præsenteret i samarbejde med Dansk Komponistforening og Metroen
Trans Metro Express er en del af Spil Dansk ugen
Strøm er støttet af Statens Kunstfond, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.