Jakobsen og Friværdien til Kulturfest Møn
MOENA - Mønshallerne Platanvej 40, Stege, DanmarkKulturfest Møn præsenterer endnu en koncert lørdag den 2. november: Kl. 22.00 spiller Jakobsen og Friværdien en koncert med sange, der taler til publikum. Om ting vi alle har set eller kender på egen krop: Alt fra kærlighed, familie og parforhold, til menneskelige tragedier og værtshus-observationer. Jarl Jakobsen er kendt for at skrive og synge danske sange om vedkommende emner. Der er både livserfaring og dybde i sangene. En Møn-dreng med noget på hjerte Jarl Jakobsen er vokset op på Møn og har gennem sin barndom og ungdom været vant til at have fødderne solidt plantet i den kridt-holdige jord.