Østkyst Hustlers
Grønnegades Kaserne Kulturcenter Grønnegade 10, Næstved, DanmarkVi skal tilbage til 1998 for at finde Østkyst Hustlers’ sidste studiealbum. Men de tre hiphop-pionerer Jazzy H, Bossy Bo og Nikolaj Peyk har ikke ligget stille siden. Tværtimod har de opbygget et solidt renommé som et af landets bedste live-acts. Med et groovy funkorkester i ryggen og et bagkatalog fyldt med massive hits, kan de sparke gang i en hvilken som helst scene fra de mindste til de allerstørste. ”Vi har Danmarks fedeste publikum”, siger Peyk. ”De gamle fans er blevet voksne, og en hel ny generation er kommet til. Alle rapper med og går amok, når vi spiller”.