Outlandish er klar til at fortsætte den musikalske rejse de begav sig ud på for 18 år siden med blandt andet helt ny musik til efteråret og en koncert på Turbinen i Randers.
Med store hits i bagagen som ‘Aicha’, ‘Walou’, ‘Guantanamo’ og ‘I Only Ask of God’ er Outlandish tilbage. Til efteråret kan du opleve gruppen live på Turbinen, når de to frontfigurer Waqas og Lenny tager på turné med deres sammenspillede band, de har lavet musik med i mere end ti år.
Siden Isam B forlod gruppen i 2017 har Lenny og Waqas holdt sangene og gruppen i live og stadig turneret flittigt rundt om i verden. Blandt andet til store festivaler i Indien og utallige klubber i Tyskland, UK, Cuba, Beirut og Rumænien for at nævne et par stykker.
Til efteråret udsender gruppen helt ny musik, og det bakker de op med en række koncerter. Du kan opleve Outlandish live på Turbinen den 24. oktober!
Koncerten med Outlandish er en del af Spil Dansk Ugen 2020. Hvert år i uge 44 hyldes den danskproducerede musik af landets producere, sangskrivere og komponister. Turbinen, Randers Bibliotek, Randers Kommune og Randers Eventsekretariat er lokale hovedarrangører. Læs mere på www.spildanskranders.dk.