UNG:Live – et nyt kapitel for unge artister i København.

Den 19. december inviterer vi til den første Spil Dansk UNG:Live i Brønshøj Vandtårn. Initiativet er skabt med støtte fra Københavns Kommune og skal give unge artister flere scener, flere muligheder og adgang til et bredere publikum i alle byens 10 bydele.
Aftenens program
Lucca Dahl er ung sanger og sangskriver. Hun skriver sange med udgangspunkt i sin guitar og stemme, og hendes musik udforsker ungdom, sårbarhed, længsel og følelsesmæssig ærlighed gennem personlige, melankolske tekster og iørefaldende melodier.
Bahima er et kompromisløst indiepop-projekt, der blander elektronisk klang, mørk melankoli og en søgen efter noget dybere. Musikken veksler mellem stille, introspektive melodier og mere dansable, pulserende numre altid med en stemning af eftertanke og lydmæssig bredde.
Praktisk information
Sted: Brønshøj Vandtårn
Dato: 19. december 2025
Dørene åbner kl. 19.30
Koncertstart kl. 20.00
Entré: Gratis og åbent for alle
Bemærk: Vandtårnet er ikke opvarmet. Publikum anbefales at klæde sig varmt på.
Spil Dansk UNG:Live markerer begyndelsen på en ny kulturindsats i København. Vi glæder os til at byde publikum velkommen og sætte fokus på de unge artister, der former morgendagens musikscene.