I DAG BEGYNDER SPIL DANSK UGEN 2025

Hele Danmark spiller, synger og fejrer fællesskabet i musikken – fra børnehaver til plejehjem, fra skoler til spillesteder. Uge 44 står igen i musikkens og sammenholdets tegn.
I år markerer vi et historisk gennembrud.24 kommuner deltager som Spil Dansk Kommuner – det højeste antal nogensinde.
Og for første gang er København med i stor skala som Spil Dansk Kommune 2025–2026.
Det viser, at Spil Dansk nu er en national bevægelse, der binder Danmark sammen gennem musik.
Over 600 arrangementer fylder landet med lyd: koncerter, fællessang, talks og workshops i kulturhuse, skoler, biblioteker, museer, kirker og på plejehjem. DR er igen med som stærk samarbejdspartner og sætter hele ugen fokus på dansk musik på tværs af kanaler og formater.
2025 er året, hvor Spil Dansk har opnået rekordhøj fondsstøtte, og hvor samarbejdet med Kulturministeriet og landets kommuner er stærkere end nogensinde.
Vi fortsætter også det gode samarbejde med Autor, Dansk Musiker Forbund og Dansk Artist Forbund bidrager til udviklingen af dansk musikliv og til at skabe musikalske fællesskaber i hele landet.
Vi fortsætter succesen med Lydskolen, der giver piger og unge kvinder adgang til den tekniske side af musikken.
Musikkens Kraft bruger musik og sangskrivning til at styrke unges trivsel, og Kvindelige Forbilleder bringer danske artister tættere på publikum.
Som en vigtig del af fremtiden lancerer vi UNG:Live 2025–2026, i samarbejde med Københavns Kommune. Her præsenteres unge artister og musikere i koncerter i alle byens 10 bydele – for og med den næste generation af dansk musik.
I år præsenterer vi også Carl XX, skabt med Danmarks Underholdningsorkester og støttet af Augustinusfonden. Et møde mellem klassiske musikere og populære artister, der fortolker Carl Nielsens musik i en nutidig ramme. Et projekt, der bygger bro mellem tradition og fornyelse.
Musikken binder os sammen. Når børn, unge, voksne og ældre mødes i sang og lyd, opstår noget fælles.
Tak til alle kommuner, fonde, organisationer, artister, musikere og frivillige, der gør Spil Dansk muligt.
Spil Dansk Ugen 2025 løber af stablen fra den 27. oktober til 2. novemer.