Kom helt tæt på en sangskriver
På billedet ses Stine Michel, som er en af de mange sangskrivere fra DPA, der medvirker i projektet ‘Hit Med Sangskriveren’.
Set udefra er det en eksotisk profession at være sangskriver. Men hvordan er det oplevet indefra? Det kan man blive klogere på, når Spil Dansk og DPA (Danske Populær Autorer) sender en stribe musikskabere ud på skoler, biblioteker, spillesteder m.m. Det foregår i Spil Dansk Ugen 30. oktober til 5. november.
Projektet kaldes Hit Med Sangskriveren, og der er tale om en såkaldt ”artist talk”, hvor publikum kommer i intim dialog med en musikskaber. Det er en blanding af en koncert og et møde med en kunstner, som fortæller åbenhjertigt om sit liv og virke. Det kan belyse musikken på en helt ny måde.
Blandt de medvirkende er navne som Peter Abrahamsen, Julie Maria, Elisabeth Gjerluff Nielsen, Aisha og James Rasmussen.
ÅBENT VÆRKSTED
“DPA går ind i Spil Dansk Ugen med fuld styrke og er én af hovedkræfterne bag Danmarks store musikfest. DPA er en interesseorganisation for professionelle sangskrivere, komponister og producere, så det er oplagt, at vi tilbyder et kig ind i vores værksted. Det gør vi med projektet ”Hit med sangskriveren”, som tidligere har vist sig at være populært landet over,” siger næstformand i DPA, Jørgen Thorup, der også er formand for Spil Dansk.
DPA er faktisk med til at støtte i alt 54 arrangementer i og omkring Spil Dansk Ugen, for DPA bakker også op om projekterne Jazz Caravan og en stribe mentor-møder mellem talenter og sangskrivere/producere. Det sidste er en del af Spil Dansk-initiativet Vi Booster Talentet.
Jazz Caravan byder på 17 arrangementer landet rundt. Her er det nogle af de største danske jazzstjerner, der primært forkæler gymnasieelever med kombineret solokoncert og artist talk.
Blandt de medvirkende i Jazz Caravan er Nikolaj Hess, Stefan Pasborg, Johanna Elina Sulkunen og Rune Thorsteinsson.
PROGRAM FOR HIT MED SANGSKRIVEREN:
- Peter Abrahamsen, Vissenbjerg Bibliotek, Assens, torsdag 2. november kl. 19.30 (KALENDER).
- Soluna Samay, Smørum Bibliotek, Egedal, tirsdag 31. oktober kl. 19 (KALENDER).
- Johannes Andersen, Nielstrup Forsamlingshus, Favrskov, 27. oktober (KALENDER).
- Julie Maria, Faxe Bibliotek, tirsdag 31. oktober kl. 15.30
- Mads Westfall, KUBE, Frederiksberg, tirsdag 31. oktober
- Michael Hamilton, Frederiksberg Bibliotek (KALENDER).
- Thomas Ulrik Larsen, Nivå Bibliotek, fredag 3. november kl. 19.30.
- Christoffer Stjerne, Helsinge Bibliotek, 4. november
- James Rasmussen, Ørnhøj Hallen, Herning
- Elisabeth Gjerluff Nielsen, Hvidovre Hovedbibliotek, onsdag 1. november kl. 19
- Kristian Gaarskjær, Biblioteket på Rentemestervej, København, 2. november (KALENDER).
- Stephan Grabowski, Lemvig Gymnasium, 1. november kl. 12.45.
- Mads Westfall, Signe Stubs sognegård, Lolland, søndag 5. november.
- Julie Maria, Arden Kulturhus , Mariagerfjord, 3. november kl. 19.30.
- Peter Abrahamsen, Musikværket, Morsø.
- Julie Maria, Musikskolen og musikforeningen, Nordfyn, torsdag 2. november kl. 16.30.
- James Rasmussen, Næstved Hovedbibliotek.
- Mirja Klippel, Station K, Randers.
- Peter Abrahamsen, Mejeriet i Tarm, tirsdag 31. oktober kl. 19.30 (KALENDER).
- Sémmane, Roskilde Bibliotek, tirsdag 31. oktober kl. 12.
- Anja Kickbusch, Skanderborg, onsdag 1. november kl. 20 (KALENDER).
- James Rasmussen, Skive Musikskole, onsdag 1. november kl. 19.30.
- Stine Michel, Kulturhotellet, Rønde, Syddjurs, 1. november kl. 19 (KALENDER).
- Stephan Grabowski, Nibøl Danske Skole, Sydslesvig (KALENDER).
- Bertel Abildgaard, Tingstrup Skole, Thisted.
- Mirja Klippel, Hagges Musikpub, Tønder, 5. november kl. 15 (KALENDER).
- Aisha, Marstal Bibliotek, Ærø (KALENDER).
PROGRAM FOR JAZZ CARAVAN:
- Johanna Elina Sulkunen, Egedal Gymnasium, tirsdag 31. oktober kl. 10 (KALENDER).
- Kasper Lang, Favrskov Gymnasium.
- Nikolaj Hess, Midtsjællands Gymnasium.
- Mads Mathias, Frederiksberg Gymnasium.
- Rune Thorsteinsson, Gribskov Gymnasium.
- Mads Mathias, Rysensteen Gymnasium, København, fredag 3. november (KALENDER).
- Søren Frost, Nakskov Teater
- Aske Drasbæk, Mariagerfjord Gymnasium
- Simon Toldam, Morsø Gymnasium, Teatersalen
- Johanna Elina Sulkunen, Nordfyns Gymnasium, onsdag 1. november kl. 10.15.
- Rune Thorsteinsson, Næstved Gymnasium, onsdag 1. november.
- Jesper Bodilsen, Roskilde Gymnasium, mandag 30. oktober kl. 12 (KALENDER).
- Stefan Pasborg, Walthers musikcafé, Skanderborg, tirsdag 31. oktober kl. 20.
- Helene Bak, Rønde Gymnasium, Syddjurs.
- Lars Greve, Bjerget Efterskole, Thisted, torsdag 2. november kl. 10.
- Helene Bak, Tønder (KALENDER).
- Stefan Pasborg, HF og VUC, Ærø, onsdag 1. november kl. 15.
FAKTA:
- Spil Dansk Ugen er årets store fest for dansk musik og musikliv. Der er arrangementer 30. oktober – 5. november.
- Der sker noget overalt i landet: på skoler, sygehuse, spillesteder, virksomheder, biblioteker, kirker, kulturhuse m.m.
- Kunstnere og arrangører er en blanding af professionelle, amatører, frivillige og lokale ildsjæle.
- Spil Dansk er blevet Danmarks største musikbegivenhed i al sin bredde og mangfoldighed.
- En lang række radiostationer, bl.a. alle DR’s radiokanaler, spiller en dag i ugen lutter dansk musik.
- Spil Dansk-foreningens ejerkreds består af Dansk Musiker Forbund, Dansk Artist Forbund, Musikforlæggerne, Koda og Danske Populær Autorer.
- Spil Dansk samarbejder i 2017 officielt med 26 kommuner. Mange andre kommuner bakker også op.
- Læs mere om Spil Dansk, tilmeld arrangementer, syng med i Danmarks Fællessang og tjek kalenderen på spildansk.dk.