Tilmeld din kommune til Spil Dansk Ugen 2026

I år fejrer Spil Dansk 25-års jubilæum – og det markeres med endnu mere dansk musik og fællesskab under Spil Dansk Ugen, der i år løber af stablen fra den 26. oktober til 1. november.
Spil Dansk Ugen samler kommuner, kulturinstitutioner, skoler og lokale fællesskaber over hele landet med ét fælles mål: at bringe musikken tættere på mennesker og styrke den danske musikscene dér, hvor hverdagen leves.
Som Spil Dansk Kommune får man adgang til en fleksibel Spil Dansk Pakke, der kan tilpasses lokale behov og ønsker. Pakken består blandt andet af skolekoncerter, fællessang, plejehjemskoncerter, og kreative workshops for børn og unge.
Som Spil Dansk Kommune kan man bruge Spil Dansk som en konkret samarbejdspartner, der skaber aktivitet, synlighed og lokal værdi. Vi kommer med færdige formater, erfaring, netværk og national synlighed, men projekterne får først virkelig betydning, når de lander lokalt.
Takket være støtte fra musikorganisationer, Kulturministeriet og fonde tilbydes koncerter og workshops til cirka 25 % af deres reelle værdi, og samtidig hjælper Spil Dansk med hele processen, fra planlægning til afvikling.
Tilmeld din kommune til Spil Dansk Ugen 2026 ved at booke en Spil Dansk Pakke her eller kontakt os på tlf. 3138 9808 og mail: booking@spildansk.dk
Vi glæder os til samarbejdet.
Spil Dansk Ugen 2026
26. oktober – 1. november