SD_Logo_2
Menu
  • SPIL DANSK UGEN 2026
    • BOOK SPIL DANSK PAKKEN
    • SPIL DANSK UGEN 2026
    • 10 FAKTA OM SPIL DANSK UGEN
    • SPIL DANSK TEKST OG NODE
  • BLIV SPIL DANSK KOMMUNE
    • BLIV SPIL DANSK KOMMUNE
    • KOMMUNEGUIDEN
    • SPIL DANSK KOMMUNER GENNEM ÅRENE
    • OPRET JERES STYREGRUPPE
  • SPIL DANSK PROJEKTER
    • Musikprojekter
    • ALSANG
    • SPIL DANSK LIVE
  • VORES ARTISTER
    • ARTISTGUIDEN
    • VORES SPIL DANSK ARTISTER
    • LOG IND SPIL DANSK ARTISTER
    • TILMELDING SPIL DANSK ARTISTER
  • SPIL DANSK KALENDEREN
    • SØG I KALENDEREN
    • OPRET ARRANGEMENTER
    • TEKNISK SUPPORT
  • NYHEDER OG PRESSE
    • NYHEDER
    • SPIL DANSK LOGO
    • PRESSEFOTOS
  • OM SPIL DANSK
    • KONTAKT SEKRETARIATET
    • BESTYRELSEN
    • ADVISORY BOARD
    • FORENINGENS VIRKE
    • HISTORIE
    • VORES AMBASSADØRER
    • PRIVATLIVSPOLITIK
    • SAMARBEJDSPARTNERE/STØTTET AF

Kæmpe konference om dansk musik

Publiceret den 24. maj. 2017

Forvent masser af spændende oplæg, livlig diskussion og skøn livemusik, når Danmarks største musikbegivenhed, Spil Dansk, inviterer til kæmpe konference mandag den 29. maj kl. 9.00 – 16.30 i den flotte Festsal på København Kommunes Rådhus.

SPIL DANSK UGEN i efteråret bliver igen en gigantisk landsdækkende fejring. Som optakt holdes mandag den 29. maj en ambitiøs KONFERENCE med 176 deltagere fra 40 af landets kommuner. CLEMENT KJERSGAARD styrer en række debatter, som giver bud på, hvordan dansk musik har det i 2017 – og hvad man kan gøre bedre.


Links: PROGRAM & DELTAGERLISTE


Spil Dansk fejres 30. oktober til 5. november. Her sætter den danske musik dagsordenen overalt: skoler, sygehuse, spillesteder, virksomheder, biblioteker, kirker, kulturhuse og i radio og tv.

Men Spil Dansk knokler året rundt for den rød/hvide musik, og ved rådhus-konferencen mødes nogle af de ildsjæle, der er afgørende for, at der skabes spændende Spil Dansk-arrangementer lokalt og nationalt: Der er tale om musik- og kulturledere fra 40 kommuner og repræsentanter fra 40 musik- og kulturbrancheorganisationer.

Konferencen er også en optakt til Kulturmødet Mors, der foregår 24.-26. august i Nykøbing Mors.

CLEMENT HOLDER KURSEN

Spil Dansk har indkaldt oplægsholdere, debattører og musikere, som bidrager med markante meninger om – og indsigt i – dansk musik her og nu.

Den rutinerede tv-vært Clement Kjersgaard sørger for at holde det hele på sporet. Der vil bl.a. blive diskuteret, hvordan musikpolitikken i Danmarks skal se ud, hvordan det står til med diversiteten og mangfoldigheden i musikbranchen, hvilke nyskabelser, der kan hjælpe musikken på vej, og hvordan man kan lokke flere frivillige til at engagere sig.

Formand for Spil Dansk foreningen, Jørgen Thorup, glæder sig over, at opbakningen til Spil Dansk er så massiv:

”Det er ikke mindst de lokale ildsjæle, der gør Spil Dansk til en så stor og festlig manifestation. Vi har i efterhånden 17 år orkestreret det, der har udviklet sig til Danmarks største musikbegivenhed, og vi råder over et helt unikt netværk på tværs af det lokale, regionale og nationale musikliv. Vi føler, at opbakningen til vores projekt er større end nogensinde. Med konferencen kan vi forhåbentlig give en masse inspiration til dén kernegruppe af mennesker, der bakker op om Spil Dansk år efter år. Uden lokal opbakning var der ingen årlig musikbegivenhed,” konstaterer Jørgen Thorup.

KOMMUNER ER PÅ

Ricco Victor, direktør for Spil Dansk, har i de seneste måneder turneret Danmark rundt for at sikre fortsat kommunal opbakning. Det er lykkedes.

”Spil Dansk 2017 bliver igen en kæmpe fejring af musiklivet i al sin bredde og mangfoldighed. Vi har holdt møder med 35 kommuner, der er interesseret i at blive Spil Dansk Kommuner. Konferencen samler alle de professionelle kulturarbejdere fra kommunerne og deres institutioner og foreninger. Vi er stolte af på denne måde at facilitere og understøtte et dagsordensættende netværk for det danske musikliv. Sammen kan vi løfte arrangementer i Spil Dansk Ugen og landsdækkende projekter og indsatser året rundt,” siger Ricco Victor.

Blandt deltagerne ved konferencen er blandt andet Carl Christian Ebbesen (kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune / DF), Lars Daneskov (redaktør, DR Medier, Radio), bandet Folkeklubben og Maren Astrup, Dansk Live.

KONTAKT

Ricco Victor, direktør Spil Dansk: (+45) 2046 7913 / ricco[a]spildansk.dk.

Flere nyheder

  • 5. januar 2026
    FLERE DATOER I 2026 for Carl xX koncerter - nyt koncertformat fra Spil Dansk
  • 19. december 2025
    Tak for et stærkt år, og glædelig jul.
  • 17. december 2025
    Lydskolen for piger og unge kvinder i København
  • 17. december 2025
    UNG:Live - et nyt kapitel for unge artister i København
  • 5. december 2025
    UNG:Live - et nyt kapitel for unge artister i København.
  • 3. november 2025
  • 27. oktober 2025
    I DAG BEGYNDER SPIL DANSK UGEN 2025
  • 23. oktober 2025
    DR overrasker med gratis pop op-koncerter i hele landet i Spil Dansk Ugen
Se alle nyheder

Tilmeld nyhedsbrev

Gl. Kongevej 11-13 · 1610 København V · Lydens Hus 4. sal · CVR 35921974 · BANK 9570 0114930

Instagram Facebook Linkedin

© 2023 Spil Dansk. All Rights Reserved. 

https://iintelligent.dk