Afenginn har, siden de i 2002 på kom frem som et frækt og uregerligt barn, opbygget et ry som et virtuost og fremragende liveband med hundredevis af koncerter over hele verden på samvittigheden. Herhjemme har Afenginn modtaget et utal priser og udmærkelser, bl.a 8 Danish Music Awards, Carl Prisen, DMAs Live-pris, Kunstrådets Ung Elite Satsning med flere.
Med et instrumentarium bestående af klarinet, violin, mandolin, cello/bas, piano og trommer har de på én gang et intenst og tilbagelænet sammenspil præget af stor spilleglæde og virtuositet.
Afenginns originale og grænseløse musik udspiller sig i et særegent musikalsk univers, der byder på alt fra hæsblæsende rytmer i alle tænkelige taktarter, stille og meditative øjeblikke og virtuost, nærmest psykedelisk sammenspil. De nærmest klassiske tonelandskaber væver sig sammen med etniske inspirationer og kontrasteres af højenergiske passager, der bæres frem af rå følelser, og formår at skabe musik der kombinerer enkle melodiske motiver med komplekse, matematiske strukturer.
Afenginn har gennem karrieren spillet på de mest forskelligartede scener – alt fra Bellevue Sommerballet og Roskilde Festival til SXSW i USA og en fiskekutter på Færøerne. Både deres koncerter og 7 albums har modtaget massive anmelderroser og til denne koncert går bandet på opdagelse i deres bagkatalog.
Bandeleder og komponist Kim Rafael Nyberg uddyber:
“Til denne koncert ryster vi posen og spiller en række numre fra vores tidligere albums. Der kan forventes skæve takter og toner, og nogle friske tempi over stok og sten, men også nogle mere stilfærdige musikalske væverier.”
Pressen siger om Afenginn:
★★★★★★ “Et helstøbt nordatlantisk mesterværk” (GAFFA om Klingra, 2019)
★★★★★★ “Et symfonisk mesterværk” (GAFFA om OPUS, 2016)
★★★★★★ ”Afenginn har i en årrække befundet sig på et svimlende højt niveau, når det gælder
komposition, udtryk og originalitet. Det var en mageløs oplevelse at være i selskab med Afenginn i
går.” (GAFFA om Afenginn live)
★★★★★✩ “En fantastisk musikalsk drømmerejse” BT (DK)
“Simply fantastic!” Sound and Image (DE)
Rasmus Krøyer: klarinetter
Niels Skovmand: violin
Kim Rafael Nyberg: mandolin, guitar
Dánjal á Neystabø: piano, vokaler
Nils Bo Davidsen: bas, cello
Ulrik Brohuus: trommer
Romans Komar: lyd