Topmøde i dansk musikliv tirsdag den 25. september i DR Koncerthuset
Oplev og mød en række toneangivende politikere, kulturpersonligheder og kunstnere til Spil Dansk Kommune-konferencen 2018.
Spil Dansk og DR Koncerthuset inviterer til TOPMØDE I DANSK MUSIKLIV.
Vi samler musik- og kulturfolk fra kommuner, staten, organisationer og foreninger, kunstnere og mediefolk til årets konference og netværksdag for dansk musikliv.
LINKS:
PROGRAM
PRESSEMEDDELELSE (pr. 20. sept) “Musikkens topmøde – Dansk musiks fremtid”
316 DELTAGER I KONFERENCEN. Se listen med navnene på 316 deltagere i TOPMØDE I DANSK MUSIKLIV.
TOPMØDE I DANSK MUSIKLIV — SPIL DANSK I HELE DANMARK
Forsvinder dansk musik i en streaming-tid? Hvem har ansvar for, at vi fastholder dens eksistens? Hvorfor er det vigtigt at fastholde den? Hvem har ansvaret for dansk musiks fremtid? Hvad skal staten? Hvad skal kommunerne? Hvad skal DR? Og hvad vil politikerne?
Der er god tid til spørgsmål og indlæg fra salen, når Clement Kjersgaard leder en særudgave af Debatten. Her deltager kulturminister Mette Bock (LA), kulturordfører Alex Ahrendtsen (DF), Københavns Kommunes kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfeld (Å), radiochef i DR Gustav Lützhøft, sanger & sangskriver samt formand for Statens Kunstfonds Legatudvalg for Musik Kristina Holgersen, og formand for Danske Populær Autorer Niels Mosumgaard.
HVORDAN SER VERDEN UD? – OG HVEM HUSKER DANSK MUSIK?
Vi skal også høre oplæg og tale om udfordringerne for den dansk producerede musik i en digital og global verden. Rasmus Rex fortæller hvad statistikkerne fortæller om streamingtjenesternes udbredelse og metoder. Henrik Smith-Sivertsen laver et oplæg om dansk musik i en historisk kontekst. For hvem tager sig af at huske den danske musik?
MUSIKBY-STRATEGI
Roskilde Kommune har lavet en ambitiøs strategi for udviklingen og involveringen af det samlede lokale musikliv. Hør og mød musikby-supervisor Mikael Pass fortælle om arbejdet, strategien og visionerne for kommunens musikliv.
HVAD VIL DR MED MUSIKKEN?
DRs kor og Orkestre har en særlig rolle og status i det danske musikliv. Hvordan ser fremtiden ud? Hvilke nye og kommunale partnerskaber er mulige i de kommende år? Oplev og mød Kim Bohr, chef for DRs kor & orkestre folde visionerne ud.
MASSER AF MUSIK — OG TID TIL AT NETVÆRKE
Vi glæder os også til at præsentere den musikalske underholdning. I vil blandt andet kunne opleve en mini-koncert med DR VokalEnsemblet med dirigent Bo Holten. Vi glæder os også til at høre Katinka spille et par sange. Der vil være fællessang, og så har vi endnu et spændende koncertindslag i støbeskeen.
Spil Dansk Kommune-konferencen er en særlig dag, hvor kulturfolk fra hele landet møder kolleger. Der netværkes mellem kommuner, organisationer, foreninger, musikbranchen og DR.
HVEM KAN DELTAGE / HVEM INVITERES TIL KONFERENCEN?
I første omgang inviteres samarbejdspartnere af Spil Dansk. Folk fra Spil Dansk Kommuner, organisationer, foreninger, medier, politikere og kunstnere modtager en personlig invitation fra Spil Dansk.
Vi har mulighed for at tilbyde enkelte pladser til folk, som vi endnu ikke har et direkte samarbejde med (ovenstående liste over kommuner, organisationer m.fl.).
Hvis du ikke får en direkte invitation fra Spil Dansk kontoret – og hvis du er interesseret i at deltage – så kontakt os for at høre, om der er flere pladser på Spil Dansk Kommune-konferencen.
YDERLIGERE INFO & KONTAKT
- Program og tilmelding på https://spildansk.dk/kommunekonferencen-2018/
- Ricco Victor, direktør Spil Dansk: (+45) 2046 7913 / ricco[a]spildansk.dk.
Spil Dansk Kommune-konferencen arrangeres af Spil Dansk i samarbejde med DR Koncerthuset.