Sangene til Danmarks Fællessang 2017 er offentliggjort
Spil Dansk har i mange år arbejdet for at sangen og fællessangen får vinger over hele Danmark – og dette år er ingen undtagelse. Børn, unge, voksne og ældre opfordres igen i år til at tage del i Danmarks Fællessang og synge med på en lang række forskellige fællessange.
Hvert år samler Spil Dansk danskerne omkring fællessang. Det kalder vi Danmarks Fællessang og repertoiret til dette års fællessange er nu offentliggjort.
Links: Danmarks Fællessang på spildansk.dk
Spil Dansk har i 17 år gjort en særlig indsats for at samle danskerne omkring fællessang. Det kalder vi Danmarks Fællessang, som i dag har udviklet sig til at være ”17 sange i 17 uger i 2017”.
Spil Dansk tilbyder igen i år sangglade danskere en online fællessangsportal, hvor 17 fællessange vil være tilgængeligt helt gratis fra uge 34-50.
Her vil være alt fra sangtekster, indspilninger (klaver og sang), som vil kunne streames og bruges som akkompagnement til fællessang, artikler om hver sang, dens tilblivelse og om ophavsmændene bag sangen samt 10 spørgsmål til hver af sangene, der kan bruges som læringsmateriale. Man kan altså ikke kun synge sangene, men også fordybe sig i dem.
ÅRETS SANGE
Traditionen tro er der en god blanding af klassiske danske sange, nyere fællessange og pop hits, så der vil være noget for enhver smag. Nedenfor findes sangene til dette års Danmarks Fællessang (sangene står i den rækkefølge, som de bliver sunget til efteråret):
August
- Uge 34 – Blæsten går frisk over Limfjordens vande. Mel.: Povl Hamburger 1937, Tekst: Erik Bertelsen 1939
- Uge 35 – Sommer i Europa. Mel. & tekst: Rasmus Nøhr 2006
September
- Uge 36 – Danmark. Mel. & tekst: Peter A.G. Nielsen 1986.
- Uge 37 – Frit land. Mel. & tekst: Carl Emil Petersen
- Uge 38 – Det lysner over agres felt. Mel.: Harald Balslev 1922, Tekst: Ludvig Holstein 1915
- Uge 39 – Man binder os på mund og hånd. Mel.: Kai Normann Andersen 1940, Tekst: Poul Henningsen 1940
Oktober
- Uge 40 – Noget om helte. Mel.: Robert Normann 1955, Tekst: Halfdan Rasmussen 1955
- Uge 41 – Nu er jord og himmel stille. Mel.: C.M. Bellmann 1790, Tekst: Marinus Børup 1938
- Uge 42 – I Danmark er jeg født. Mel.: P. Schierbeck 1926, Tekst: H.C. Andersen 1850
- Uge 43 – Jonathan. Mel. & tekst: Morten Remar og Nis Bøgvad
November
- Uge 44 – Brug dit hjerte som telefon. Mel.: Stig Kreutzfeldt. Tekst: Michael Wikke og Steen Rasmussen
- Uge 45 – Skyerne gråner, og løvet falder. Mel.: Thora Borch 1867, Tekst: N.F.S. Grundtvig 1847
- Uge 46 – Tit er jeg glad og vil dog gerne græde. Mel.: Carl Nielsen 1917, Tekst: B.S. Ingemann 1812
- Uge 47 – Tarzan Mamma Mia. Mel.: Kim Larsen & Henning Pold 1989, Tekst: Kim Larsen 1989
- Uge 48 – Hvad nu hvis. Mel. og tekst: Niclas Genckel Petersen og Jannik Brandt Thomsen
December
- Uge 49 – Musens sang. Mel.: Kai Normann Andersen 1951, Tekst: Børge Müller 1951
- Uge 50 – Lille store verden. Mel. & tekst: Rasmus Seebach, Nicolai Seebach, Lars Ankerstjerne, Georg Davidsen, Peter Wallevik og Daniel Heløy 2015
Sæt kryds i kalenderen allerede nu og deltag i Danmarks Fællessang sammen med resten af Danmark.
Danmarks Fællessang er en helt central del af Spil Dansk, og det er et initiativ lavet i samarbejde med Højskolerne, Musiklærerforeningen, Bibzoom og Kulturmødet.
KONTAKT
Ricco Victor, direktør Spil Dansk: (+45) 2046 7913 / ricco[a]spildansk.dk.
Signe Sejerskilde Andersen, projektmedarbejder Spil Dansk: (+45) 20867333 / signe[a]spildansk.dk.