LMS vil lave fremragende koncerter til børn
“Vi har alle sammen behov for at høre god musik, og det gælder også børn – jo før man får gode musikoplevelser, jo bedre! Derfor vil vi gerne sætte fokus på, at der findes fremragende koncerter rettet mod et ungt publikum, ” siger Ebbe Høyrup, koncertdirektør for Levende Musik i Skolen (LMS). (Fotograf: Christian Brandt/LMS).
Det bugner af spændende tilbud i dette års Kommunepakker fra Spil Dansk. En lang række toneangivende musik- og kulturlivsorganisationer har bidraget med projekter til pakkerne og muliggjort det mest ambitiøse program til dato. Spil Dansk har spurgt, hvorfor de er med.
Spil Dansk har været på spørgerunde blandt de musik- og kulturlivsorganisationer, som bidrager med projekter til Spil Dansk Kommunepakkerne 2018.
Levende Musik i Skolen (LMS) tilfører, som en af de få samarbejdsorganisationer, et projekt henvendt til de små i samfundet. “LMS Familiekoncert” er fremragende kvalitets koncerter for skolebørn og deres familier i rigtige koncertomgivelser. Ideen er, at børnene skal væk fra skolens vante omgivelser og opleve professionelle koncertrammer med scene, lyd og lys. 10 hurtige kommuner kan nå at få en LMS Familiekoncert med i pakkerne.
Mere info om LMS Spil Dansk Projektet findes her:
HVORFOR ER I MED?
Spil Dansk har spurgt LMS, hvorfor de netop har valgt at lave ovenstående projekt sammen med Spil Dansk:
“Levende Musik i Skolen er glade for at fejre musikken. Musik er mange ting, men bl.a. fællesskab, og det er vigtigt at stå sammen om at fejre den i Spil Dansk Ugen,” siger Ebbe Høyrup, koncertdirektør for Levende Musik i Skolen (LMS).
Til spørgsmålet om, hvilket aftryk LMS håber projektet vil sætte, svarer Ebbe Høyrup: “Vi har alle sammen behov for at høre god musik, og det gælder også børn – jo før man får gode musikoplevelser, jo bedre! Derfor vil vi gerne sætte fokus på, at der findes fremragende koncerter rettet mod et ungt publikum.”
18 ORGANISATIONER STÅR BAG SAMARBEJDET
Ved hjælp af de relancerede Kommunepakker præsenterer Spil Dansk det hidtil mest ambitiøse program.
”Vi har aldrig før haft så bredt et samarbejde, der tæller helt nye og spændende partnere. Blandt andet vil man i år kunne få glæde og gavn af projekter via Amnesty International, som står bag markeringen af 70-året for Menneskerettighederne. Der vil være Rapolitics–workshops: vi forener ord og rap, der ”claimer” din kulturarv og sætter fokus på demokratisk deltagelse og medborgerskab. Vi sætter ”Strøm til børn”, og vi er med til at udvikle morgendagens skabende kunstnere via en lang række læringsprojekter for alle aldre og i en mangfoldighed af genrer. Vi har projekter der gør en forskel i børnehaver og for seniorer, og alle ind i mellem. Kommunerne kan – som noget helt nyt – i langt højere grad selv sammensætte deres kommunepakke, så den passer til deres ønsker og behov. Det er derfor med stor stolthed, at vi nu præsenterer dette samlede koncept for kommuner og det danske musikliv”, siger Ricco Victor.
KONTAKT
- Ricco Victor, direktør Spil Dansk: (+45) 2046 7913 / ricco[a]spildansk.dk.
Læs nyheden om “Det mest ambitiøse Spil Dansk-program til dato”
FORMÅL SPIL DANSK
Musik – og et levende musikliv – er en essentiel del af et velfungerende samfund, som binder os sammen på tværs af alder, køn og etnicitet.
På det grundlag arbejder Spil Dansk konsekvent med følgende formål:
- At udbrede, udvikle og fastholde offentlig fokus på musikkens værdi og vigtigheden af en dynamisk musikkultur
- At forankre vores virke med relevante og handlekraftige partnerskaber på lokalt, regionalt og nationalt plan
- At stimulere kreativ vækst blandt udøvere, skabere og formidlere af musik
- At promovere diversitet og bredde ift genrer og demografi i dansk musikliv
- At tiltrække og fastholde lyttere til musikken og inspirere dem til selv at engagere sig i musik
FAKTA OM SPIL DANSK
- Spil Dansk Ugen er årets store fest for dansk musik og musikliv. I 2018 er der arrangementer 29. oktober til 4. november.
- Arrangementerne i Spil Dansk Kommunepakkerne finder sted i løbet af hele efteråret 2018 med en naturlig kulmination i Spil Dansk Ugen.
- Der sker noget overalt i landet: på skoler, sygehuse, spillesteder, virksomheder, biblioteker, kirker, kulturhuse m.m.
- Kunstnere og arrangører er en blanding af professionelle, amatører, frivillige og lokale ildsjæle.
- Spil Dansk er blevet Danmarks største musikbegivenhed i al sin bredde og mangfoldighed.
- En lang række radiostationer, bl.a. alle DR’s radiokanaler, spiller lutter dansk musik.
- Spil Dansk-foreningens ejerkreds består af Dansk Musiker Forbund, Dansk Artist Forbund, Musikforlæggerne, Koda og Danske Populær Autorer.
- Spil Dansk samarbejdede i 2017 direkte med 26 kommuner. Andre kommuner deltog uofficielt, og der skete noget i alle landsdele.
- Læs mere om Spil Dansk, tilmeld arrangementer, syng med i Danmarks Fællessang og tjek kalenderen på spildansk.dk.