KOMMUNEPAKKEN ER KLAR MED 17 FORSKELLIGE MUSIKPROJEKTER
Så er vi klar med Kommunepakken for 2021!
Massevis af musikprojekter er endelig klar til vores Spil Dansk Kommuner, og 23 kommuner har i skrivende stund reserveret deres kommunepakke. 3 pakker er dermed tilbage.
BESØG KOMMUNEPAKKEN.
Vores Spil Dansk Kommuner kan i år vælge mellem to pakkeversioner: LIGHT eller LIGHT+, der indeholder mellem 4-6 musikarrangementer samt en række serviceydelser.
Tilslutningen til Kommunepakken – og dermed fejringen af Spil Dansk Ugen 2021 – er allerede meget positiv, og hele 23 kommuner har reserveret deres kommunepakke.
Det beundringsværdige engagement fra vores Spil Dansk Kommuner og hundredvis af lokale musikarrangører er en helt fantastisk tillidserklæring!
Det bekræfter os i, at den årlige fejring af Spil Dansk Ugen har forankret sig som en stærk kulturbærende tradition hos landets kommuner.
Vi vil yde vores bedste for sammen med jer at skabe en særlig fejring af Spil Dansk Ugen 2021, Danmarks største musikbegivenhed.
DE 17 FORSKELLIGE MUSIKPROJEKTER ER:
LIVE
- Musik & Sundhed x 20 koncerter (i samarbejde med DJBFA / Komponister & sangskrivere).
- Spil Dansk Band-koncerten x 8 koncerter (i samarbejde med DJBFA / Komponister & sangskrivere).
- Kvindelige Forbilleder x 5 koncerter (i samarbejde med Dansk Artist Forbund).
- Musik i arbejdstøjet x 5 koncerter (i samarbejde med Dansk Artist Forbund).
- LMS Skolekoncert x 5 koncerter (i samarbejde med Levende Musik i Skolen).
- LMS Familiekoncert x 5 koncerter (i samarbejde med Levende Musik i Skolen).
- Spil Dansk Solisterier x 7 koncerter (i samarbejde med Dansk Solistforbund).
- Sundhedsbal x 3 arrangementer (i samarbejde med Tempi).
- Jazz at the Museum x 10 arrangementer (i samarbejde med JazzDanmark).
LÆRING
- Mentorsession Rytmisk x 10 sessions (i samarbejde med Danske Populær Autorer).
- Musikpraktik x 6 praktikforløb (i samarbejde med Danske Populær Autorer).
- Lyden af Frihed x 10 workshops (i samarbejde med Dansk Komponistforening).
- Komponist i Klassen x 5 workshops (i samarbejde med Dansk Komponistforening).
- Komponist og kvinde tête-a-tête x 7 arrangementer (i samarbejde med Dansk Komponistforening).
- Sangskriver-workshop fra Koda x 10 workshops (i samarbejde med Koda).
- Pop-Pilot Music Talks x 5 talks (i samarbejde med ROSA).
- Topmøde i dansk musikliv x 1 topmøde (i samarbejde med DR).
PS: LIDT SENERE FRA START END NORMALT
Vi er kommet lidt senere igang med 2021 end normalt, da vores forening også har været påvirket af corona-situationen.
Derfor kan vi ikke tilbyde BASIC eller PREMIUM-versioner af Kommunepakken i år.
Næste år vil de to populære pakkeversioner vende tilbage, og forhåbningerne herfra er desuden, at vi kan præsentere Kommunepakken allerede til marts 2022.
KOMMUNEPAKKEN PRÆSENTERES I SAMARBEJDE MED:
Et kæmpe tak til alle de dedikerede musikorganisationer!