Om arrangementet:
- Et professionelt folkemusikorkester gæster sammen med en danseinstruktør et af jeres bosteder for psykisk sårbare, og afholder et Sundhedsbal sammen med beboerne og deres pårørende.
- Levende mennesker skal mødes med levende musik, og det er netop hvad de psykisk sårbare oplever til Sundhedsbal. Her kommer beboerne og deres pårørende tæt på hinanden, og arrangementet er rigt på stærke traditioner fra den nordiske folkemusik og -dans.
- Under arrangementet viser dansinstruktøren forskellige trin og danse, så beboerne og deres pårørende kommer igennem flere stilarter og traditioner samt sange fra folkemusikorkestret.
- ‘Sundhedsbal’ er et nyt projekt i Kommunepakken, og er for de Spil Dansk Kommuner, der ønsker at gå nye veje med deres lokale Spil Dansk-fejring.
Deltagere:
- Mellem 15-25 psykisk sårbare personer fra bostedet samt deres pårørende. Så ca. 40-50 deltagere i alt.
- Ønsket er, at jeres Sundhedsbal samler så mange deltagere som det er muligt, og at beboerne og deres pårørende får en anledning til at møde hinanden på en ny måde.
Varighed:
- 2 timer.
- Sundhedsbal starter med lidt instruktion og opvarmning, men ellers går det primært ud på at bevæge sig til den livlige folkemusik.
- NB: Dansen tilpasses til jer.
Lokation:
- På bostedet (hjemmet eller gården) eller i et fælleshus, som er tilknyttet bostedet.
Afholdes i perioden:
- Spil Dansk Ugen 2021 (den 1.-7. november).
Om Sundhedsbal:
- Tempi og Genklang arbejder på et større udviklings- og forskningsprojekt om effekten af folkedans på vores fysiske og mentale sundhed. Vi håber med denne lille 2-timers smagsprøve at inspirere bosteder og andre institutioner til senere at indgå i et større projekt.
Læs arrangørguiden