Ukendt Under Andet Navn har siden 2010 været alias for sangskriver Henrik Olesen, som bl.a. tidligere var den komponerende halvdel af den roste brødreduo Olesen-Olesen. I live-sammenhæng akkompagneres Henrik af Troels Bech (bl.a. ex-The Poets) på lap steel, bas og kor, Nils Gröndahl (bl.a. ex-Under Byen og solo i eget navn) på violin og sav samt Niclas Tange (bl.a. ex-The Poets og pt. Mikael Simpsons Sølvstorm) på trommer. Ukendt Under Andet Navn laver minimal, melodisk og repetitiv popmusik i et Velvet Underground- og Brian Eno-inspireret dansksproget univers.