Eksklusiv Spil Dansk Koncert med Tue West & Line Marianne på KulturHotellet den 5. november kl. 19.30
I anledningen af Spil Dansk Ugen 2020 åbnes Hotellets døre for en helt unik intim musikalsk oplevelse med den prisbelønnede danske singer-song-writer Tue West og hans kompagnon for aftenen Line Marianne.
Siden debuten i 2003 har Tue West været en fast bestanddel af en stor generation af dansksprogede sangskrivere.
Bag ham ligger 7 albums af forskellig karakter med skiftende retninger og et åbenlyst behov for at afprøve muligheder og søge nye kreative horisonter.
Hans nye album udkommer i 2021. Det kommende albums inspiration kigger både bagud mod 70’ernes og 80’ernes autodidakte og guitarprægede rockkoryfæer, men også fremad mod nye musikpoetiske jagtmarker med modersmålet og den personlige stemmeføring i fokus.
Under koncerten på KulturHotellet vil Tue West og Line Marianne tage publikum med på en intim, musikalsk og poetisk rejse gennem nye sange og det velkendte bagkatalog.
Tue West: Vokal, guitar, klaver.
Line Marianne: Vokal, keyboard.
Dørene og baren åbner kl. 19.00 og koncerten, der rummer 2 sæt á 45 minutter, går i luften kl. 19.30.
Billetter kan købes på: Go-Syddjurs.dk
Billetpris: Medlemmer af MiR og Kulturloft: 175,- kr. Ikke-medlemmer: 200,-
Koncerten er arrangeret af Foreningen Musik i Rønde (MiR) og KulturHotellet.