Moussa Diallo voksede op i Bamako i Mali, og flyttede til Danmark i 70’erne, hvor han lige siden har markeret sig som en af landets mest aktive bassister indenfor genrerne pop, rock og funk. Senere begyndte han at komponere egen musik og optræde i en lang række andre sammenhænge, bl.a. med populære koncerter for børn. I 1980’erne og 1990’erne blev Moussa Diallo kendt som den yderst svingende og musikalsk indlevende rytmiske ankermand i selskab med førende danske kvindelige sangskrivere: Anne Linnet, Sanne Salomonsen, Hanne Boel og Caroline Henderson, Annisette Koppel, I studiet såvel som på turné. Diallo har udgivet flere soloalbums. See mere på www.moussadiallo.com. Hans album “Chiwara” udgivet i 2002 vandt prisen Danish World Awards 2003 som “årets album”. Han modtog Ken Gudman Prisen 2006 ved et stort show i Amager Bio og fik Sangskriverforeningen DJBFA ærespris i 2018.