Als-Øster Hurup Kirkekor og Als Mandekor synger et blandet program og markerer bl.a. såvel genforenings- som befrielsesjubilæet med et års forsinkelse. Desuden er der potpourrier af Kai Normann-Andersen og Kim Larsen samt et potpourri over vindermelodier fra det danske Melodi Grand Prix gennem årene. Og så skal hallen selvfølgelig genlyde af fællessang, når den danske sangskat får, hvad den fortjener.