I anledning af Spil Dansk Ugen giver Sct. Ibs Skoles kor traditionen tro koncert i musikafdelingen på Horsens Bibliotek.
Sct. Ibs Skoles kor består af elever fra 5. til 10. klasse. De synger danske og engelske rytmiske sange. Jacob Steffensen og Rebekka Gjerløw Christensen har ledet koret siden 2001. To gange er turen gået til Rom, hvor koret bl.a. har sunget for Paven. Koret har et venskabskor på Amager på Sct. Annæ Skole, som deltager ved mange af Sct. Ibs Skoles arrangementer i løbet af skoleåret.
Der er gratis adgang – bare mød op.