For 8. gang inviterer Svendborg Musikskole til Spil Dansk Korkoncert, hvor 750 folkeskoleelever fra kommunens skoler synger danske sange sammen med Musikskolens fællesorkester, Marimba orkester, Harmoniorkester, Strygerorkesteret og rockband.
I år skal vi nyde musik af bla. Gasolin – Mads Langer – Shu-Bi-Dua og PATINA. Det bliver fantastisk igen at være sammen om musikken i form af dette store kor.
Sophus Simonsen vil guide os godt gennem dagen, hvor Kim Thorsen dirigerer skolens fællesorkester.