Stemningsfuld koncert med Roskilde-baserede Peter Marckmann Band i unikke omgivelser – ombygget stort drivhus med varme. Forud for koncerten er der mulighed for at spise (vegansk linsegryde og æblekage med crumble – koster 150,-).
Som gæst kan du forvente original, dansk-sproget musik med inspiration fra Dissing, Benny Andersen, Trille, Dylan og Leonard Cohen. Der vil både være blues, ballader og beat, når det 5 mand store band går i luften. Aftenens besætning: Peter Marckmann (vokal, guitar), John Strange (kontrabas), Nils Vejmand Christensen (trommer), Leif Pugé (tangenter), og Robert Langkilde (elguitar).
Læs mere om bandet på https://www.petermarckmannband.dk/ og find musikken på iTunes, Spotify og andre streamingtjenester.