Esben Just – som mange vil kende som en af Danmarks ypperste klaverboksere – kommer til Kulturgryden og giver solo-koncert den 29. oktober kl. 19.30. Billetter kan købes via Holbæk Bibliotekernes hjemmeside.
Esben er et naturtalent på tangenter og har altid været stærkt inspireret af New Orleans, Mardigras Indians, Gospel og Boogie. Sammen med bl.a. Søren Frost og Ole Skipper Mosgaard har han fået koncertsale op at stå til dans og fællessang. De vandt i 2004 Årets Danske Bluesalbum for albummet ”Peace in the Valley”.
Men Esben Just optræder i mange sammenhænge og har bl.a. kørt en række solokoncerter over årene. Det er som sådan – en mand og hans klaver – han kommer til Kulturgryden i Svinninge. Med nye historier, sange og musik bliver publikum både underholdt og aktiveret. Det er levende musik i mange udgaver fra et stort hjerte.
Koncerten foregår i Svinninge bibliotekssal, hvor der er plads til højst 80 publikummer, så det er bare om at komme til fadet.