Klinke byder på et repertoire af finurlige popviser om kærlighed med og uden kvaler, om livet i kanten af samfundet – ofte med en vis politisk ukorrekthed. Sangene i sig selv har masser af historier at kommentere på før og efter den er sunget og spillet.
Med alderen følger også et tilbageblik på tiden hvor det hele startede, og publikum får små historier om hvad der fik en ung mand til at bruge sit liv på noget så usikkert som musik.
Også generationskløften, og det at nogle få unge havde forældrenes opbakning og andre måtte spille illegalt i mørke kældre. Kærligheden vil komme på tale med og uden glasur.