Spil Dansk i Holstebro Kirke
Torsdag den 30. oktober kl. 17.00–19.00 markerer Holstebro Kirke Spil Dansk-ugen med en stemningsfuld koncert fyldt med dansk korsang og fællesskab. Hele seks kor medvirker i arrangementet og giver publikum mulighed for at opleve en bred vifte af danske sange og musikalske udtryk: HIH-Mandskor HK-Metalkoret Holstebro Kirkes Kantori Huskoret Mejdalkoret Struer Shantykor Arrangementet er en del af den landsdækkende Spil Dansk-uge, som hylder danske musiktraditioner og fællessang over hele landet. Der er gratis adgang – alle er hjerteligt velkomne!