Med sit tredje album åbner Daniel Jul et ærligt kapitel i sit virke som sangskriver. ‘Verdens Mindste Original’, der udkommer d. 24. oktober på Target Records, er et album om at finde friheden i almindeligheden, fortalt gennem små historier spændt ud mellem opvæksten i Brønderslev i Nordjylland og hverdagen i Brønshøj, hvor Daniel Jul bor i dag.
Mens mange kæmper for at skille sig ud, hylder Daniel Jul det at turde være almindelig. ‘Ver-dens Mindste Original’ er et opgør med tanken om, at man skal være noget særligt for at være god nok. Albummet handler om den stille tvivl, der melder sig, når alle andre synes at vide, hvem de er – og om friheden i at lade være med at prøve.
Genre: Singer / Songwriter
ENTRE – Billetter købes i døren: 60 kr / 40 kr med studiekort
Dørene åbner kl. 20
Koncerten starter kl. 21
Pris: kr. 60
- line.s