HunBjørn
Et feminint, maskinelt hårdt og hyper dansabelt univers, folder sig ud, når HunBjørn går på scenen.
HunBjørn har i løbet af de seneste år markeret sig med sange, som tør tackle sårbare dilemmaer med et tydeligt feminint afsæt og stærke elektroniske popproduktioner. Hende nye album The Digital Organic Life leger musikalsk med de sammensmeltninger og kontraster, vi oplever mellem den digitale og den organiske verden. Trådene samles i et musikalsk drømmende men hyper dansabelt elektronisk univers med referencer til både house, shoegaze, dance pop og acid. Albummet og HunBjørns liveoptræden modtog bl.a 5 stjerner i Gaffa med ordene:
”Hende album har potentialet til at sende hende ud i stratosfæren. Der er noget drømmende, næsten sfærisk og dog ekspressivt over hendes synthflader og samtidig noget enormt hudløst og autentisk over hendes ord – på albummet såvel som på scenen – og derfor lades jeg tilbage, meget berørt af hendes synthflader og åbenhed.” – ⭐⭐⭐⭐⭐ Ivan Rod, Gaffa
Live har HunBjørn i samarbejde med Line Hvid skabt en scene-scenografi, der tilføjer endnu en dimension til musikken og gør hendes live-performance til noget helt særligt – en totaloplevelse i kraft af scenedesign, lys, det sammenspillede band og en forsanger der kommer langt ud over scenekanten.
Med sin erfaring fra teaterverdenen, inviterer HunBjørn indenfor med høj energi, ærlighed og en imponerende vokal, mens hun med overskud betjener synths, beats og samples. Hun mestrer både den stille ballade og den skarptskårne synthpop, der kan få selv en siddende sal til at rejse sig og danse. Med sig på scenen har hun guitarist Rasmus Krogh (Guldimund), trommeslager Andy Wiseman (ALOO, Rome In Reverse), samt multimusiker Gry Colding (MoonBee, Tomas Høffding)
”The Digital Organic Life er mere end bare et dansabelt popalbum. Det er et manifest om forholdet mellem krop og ord i den digitale tidsalder. (…) Alt sammen pakket ind i et detaljerigt, konstant overraskende og kropsligt bevægende synthpopunivers.”
Men samtidig er lyden hypermoderne og taler ind i den samme musikalske diskurs som indiepop-darlings som Magdalena Bay, Caroline Polachek, og dansk-tyske GRETA.
⭐⭐⭐⭐⭐ – Benedikt Holm Lange – Undertoner
Bag HunBjørn står producer og artist Ulla Pihl, som har EP’erne In Vacuo, Next Summer og In The Eye bag sig, men nu med albummet The Digital Organic Life har slået sig fast som en markant artist indenfor den alternative pop scene i Danmark. Hendes budskabsvægtige sange, smukke videoer og nytænkende interaktion med følgere har givet hende dedikerede fans verden over.
En dyb synthbas baner vejen for de elegante, elektronisk bårne melodier, der snart svæver ud som havfruer på verdens oceaner. Med en klar mission. For HunBjørn vil gerne have os til at tænke, mens vi danser eller drømmer til en musik, som egner sig perfekt til begge dele.
⭐⭐⭐⭐ – Eric Jensen – All That
| Kvindelige Forbilleder | Spil Dansk Trio | Spil Dansk DUO | |
|
Elektronisk, Indie, Pop, Indie pop
|
|
|
Unge, Voksne
|
|
| Download pressefoto |
Video
Det kan i forvente
HunBjørn er en stærk liveperformer, der inviterer indenfor med ærlighed og åbenhed. Med stor tilstedeværelse fortæller hun historier på en naturlig og utvungen måde, mens hun med lethed bevæger sig rundt i et større elektronisk live-setup af synths og samplepads. Til en livekoncert med HunBjørn får du drømmende elektroniske flader, stærke synth-hooks, medrivende beats og flotte flerstemmige vokaler.
HunBjørn optræder både som solist i et mindre elektronisk setup eller akustisk, alt efter hvad der ønskes. Hun kan også opleves med sit band. I bandsammenhæng er HunBjørn ledsaget af de kompetente musikere Gry Colding (MoonBee) cello og synths, Rasmus Krogh (Guldimund, Kentaur) guitar og Mikas Eskesen (Peter Sommer) samples og trommer.