PopFar
PopFar (Henrik Winthereik) er sanger & sangskriver og uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium.
Han laver dansksproget pop med fuldkorn og guldkorn – sange om det smukke og utrolig besværlige hverdagsliv med kærlighed, havregrød og oaserne vi finder sammen. I 2024 nåede turneen mere end 35 koncerter fra Bentes Stue til Spot, Skråen & Tønder Festival.
Anmeldere kalder ham en “sprudlende & talentfuld popsnedker” med “dansksprogede popperler og levende poesi”. Jordnære, soulede ørehængere med hjerte, humor og hooklines.
DR har taget godt imod ham, Oaser gik i B-rotation på DR P5 i 16 uger i 2024, og blev spillet i går – ligesom mange andre singler har fundet vej til både P4 & P5.
PopFar skriver sange med skoleklasser, virksomheder og lokalsamfund, bl.a. Børnenes Kulturmøde på Mors, Børnekulturnatten i Thisted, Folkemødet, Elsass Fonden, Solbjerg Bibliotek og Football is Medicine.
Denne sommer skabte han Sangskriver Sommercamp sammen med Maskinhallen, og Oliver på 9 år sagde: “Der skal komme flere camps!”
PopFar har fået arbejdslegat fra Koda til sin kommende EP ‘Lad os deles’ – første single ‘Hjem i dig’ udkommer nu 7/10.
| Musikkens kraft | Spil Dansk Solo | Professionel sangskriver på besøg | Den producerende sangskriver | |
|
Pop, Singer-songwriter, Undervisning, Mindful Pop
|
|
|
Børn, Seniorer, Unge, Voksne
|
|
| Download pressefoto |
Video
Det kan i forvente
Fra grin til gåsehud – PopFar rykker hverdagen ind i musikken
Med PopFar får I en koncert hvor vi samles om den hverdag, vi alle tumler i. Hans dansksprogede popsange er jordnære, humoristiske og selvironiske – og skaber et rum, hvor vi kan spejle os i længslen efter ro, hverdagsstresset, kærligheden og drømmen om at trække vejret lidt dybere.
Små personlige historier og observationer bliver til samtaler, og vi får et fælles rum, hvor vi kan grine af os selv, synge med – og mærke, at vi ikke står alene.
Med ørehængere, levende poesi og en smittende energi leverer PopFar musik med hjerte og puls – så I går derfra med skuldrene sænket, et smil på læben og følelsen af, at livet faktisk er ret okay.