Underlige aftenlufte

Føles kærligheden nogensinde mere tydelig og intens, end når den er ledsaget af adskillelse og længsel? For Adam Oehlenschläger har følelserne for fædrelandet i alt fald overvældet ham voldsomt en aften i 1805 under hans fireårige dannelsesrejse til Europas kulturelle knudepunkter. Denne smukke og lune efterårsaften i Halle forfattede han digtet, ”Hjemvee”, der er blevet kendt som sangen, “Underlige Aftenlufte”.

Den indadvendte, melankolske stemning i Oehlenschlägers digt afspejles på fineste vis i Carl Nielsens blidt vuggende sang. Nielsens melodi til “Underlige Aftenlufte” er skrevet til samlingen, En Snes danske Viser, som han udgav sammen med Thomas Laub i 1915. Sangene i En Snes danske Viser blev en succes, og samtidig blev udgivelsen starten på et langt samarbejde mellem Nielsen og Laub om at reformere den danske fællessang. I 1917 fulgte bl.a. et nyt bind med endnu en snes viser, og i 1922 kulminerede samarbejdet med udgivelsen af højskolesangbogens første melodibog. Her var de vigtigste målsætninger, at sangene skulle være musikalsk ukomplicerede og ligetil at udføre, og at hver sangtekst skulle have sin egen melodi.

Folkehøjskolens Melodibog blev modtaget varmt og bredt, og de nye sanges popularitet medførte, at højskolesangen og den officielle skolesang smeltede sammen til det, der i dag kaldes ’Den danske sangskat’