En lærke letted
Syng med på sangen. Download teksten, og find info om og spørgsmål til sangen nedenfor.
Syng med på sangen. Download teksten, og find info om og spørgsmål til sangen nedenfor.
KOMPONIST:
Mathias Christensen 1945
TEKSTFORFATTER:
Mads Nielsen 1945
INDSPILNING:
Musik: Ronnie Flyvbjerg Olesen
Sang: Signe Juhl Jensen
“En lærke letted” også kaldet “Danmark frit” blev skrevet i 1945 af Mads Nielsen som et bestillingsarbejde fra den kristne spejderbevægelse, KFUM. Mange andre frihedssange er efterfølgende gledet ud af den kollektive bevidsthed med undtagelse af denne, som den dag i dag står som den klareste blandt alle frihedssange.
Om tekstens tilblivelse fortæller Mads Nielsens barnebarn denne lille historie: “Min morfar var med sin kone (min mormor) lige efter befrielsen taget på en lille ferie hos sin lillebror, der drev den gamle slægtsgård i Langå nær Randers. Min morfar var af KFUM Spejderne blevet bedt om at skrive en sang om befrielsen, og da de to familier var ude på en lille vandretur i det smukke sommerlandskab, kom inspirationen til min morfar, da han hørte lærkernes sang. Han sagde så til sin kone, at han havde brug for at gå lidt for sig selv. Måske en halv time senere vendte han tilbage og viste min mormor, hvad han havde skrevet og ville gerne høre hendes mening. Jo, hun mente nok, at den kunne bruges.”
ALSANG Online er skabt af Spil Dansk i samarbejde med Højskolerne, Bibzoom og Musiklærerforeningen.
Højskolesangbogens melodibog 11. udgave, Wilhelm Hansen 2010.
Dansk Sang Max Dansk Sang 2014.
ALSANG har desværre ikke mulighed for at stille noder til rådighed.