Stort tak til alle årets Spil Dansk kommuner
Publiceret den 6. nov. 2023

Hver dag i løbet af Spil Dansk Ugen 2023 har vi fremhævet en af vores benhårde samarbejdspartnere og Spil Dansk Kommuner – I dag giver vi en stående fælles applaus!
Spil Dansk Ugen er et stort arrangement – mange kommuner, 1000 arrangementer. Men bare fordi noget er stort, behøver det ikke at være langt væk. Det beviser vores kommunale samarbejdspartnere og de lokale styregrupper år efter år.
I stedet for at fokusere på store koncerter, store navne og store koncertsale, har I ude i kommunerne brugt ugen på at udforske jeres egen musikalitet, dykke ned i vores fælles musikalske arv og heppe på alt det talent der lige nu er igang med at udfolde sig
Så et kæmpe TAK(!) til alle Spil Dansk kommunerne. I lægger en særlig og ekstra indsats for at musikken trives i alle Danmarks kroge.