DR ER PÅ BØLGELÆNGDE MED SPIL DANSK
Spil Dansk og DR er helt på bølgelængde, og har samarbejdet i samtlige de 20 år, Spil Dansk har eksisteret.
LÆS HELE SPIL DANSK ÅRSBERETNING 2020.
Artiklen er fra Spil Dansk Årsberetning 2020:
Spil Dansk Ugen 2020 fik igen en helt unik udbredelse takket være parløbet med DR.
DR skruede helt op for den hjemlige musik under Spil Dansk Ugen, hvor alle DR’s musikkanaler på skift spillede danskproduceret musik.
DR har faktisk været en del af den landsdækkende musikfest i samtlige de 20 år, Spil Dansk har eksisteret. Også dengang det bare hed ”Spil Dansk Dagen”, før markeringen blev til en hel uge.
DR’s radiochef, Anette Kokholm, udtaler:
- “Spil Dansk Ugen er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi i fællesskab over en hel uge fejrer og sætter et ekstra skarpt fokus på dansk musikliv. DR giver hver evig eneste dag den danske musik plads til at leve og udfolde sig på vores radiokanaler, og det er vi stolte af, og vi gør det med stor glæde. Det er denne indsats, vi under Spil Dansk Ugen giver et ekstra nøk.”
DR var i marts 2020 også imødekommende over for at skrue op for andelen af dansk musik på DR-radiokanalerne. Opfordringen kom fra Spil Dansk og et samlet dansk musikliv, og initiativet blev en støtte til danske musikskabere midt under corona-krisen.