SD_Logo_2
Menu
  • SPIL DANSK UGEN 2026
    • BOOK SPIL DANSK PAKKEN
    • SPIL DANSK UGEN 2026
    • 10 FAKTA OM SPIL DANSK UGEN
    • SPIL DANSK TEKST OG NODE
  • BLIV SPIL DANSK KOMMUNE
    • BLIV SPIL DANSK KOMMUNE
    • KOMMUNEGUIDEN
    • SPIL DANSK KOMMUNER GENNEM ÅRENE
    • OPRET JERES STYREGRUPPE
  • SPIL DANSK PROJEKTER
    • ALSANG
    • SPIL DANSK LIVE
  • VORES ARTISTER
    • ARTISTGUIDEN
    • VORES SPIL DANSK ARTISTER
    • LOG IND SPIL DANSK ARTISTER
    • TILMELDING SPIL DANSK ARTISTER
  • SPIL DANSK KALENDEREN
    • SØG I KALENDEREN
    • OPRET ARRANGEMENTER
    • TEKNISK SUPPORT
  • NYHEDER OG PRESSE
    • NYHEDER
    • SPIL DANSK LOGO
    • PRESSEFOTOS
  • OM SPIL DANSK
    • KONTAKT SEKRETARIATET
    • BESTYRELSEN
    • ADVISORY BOARD
    • FORENINGENS VIRKE
    • HISTORIE
    • VORES AMBASSADØRER
    • PRIVATLIVSPOLITIK
    • SAMARBEJDSPARTNERE/STØTTET AF

ANDREAS ODBJERG ER NY SPIL DANSK AMBASSADØR

Publiceret den 26. okt. 2021

Idag er det officielt: Andreas Odbjerg er vores nye “Spil Dansk Ambassadør” og vores lille forening føler os selv 100.


Andreas Odbjerg har opnået kæmpe hitliste-succes i de senere år. Men hans karrierevej har været stenet, lang og kringlet.
Så som ny Spil Dansk Ambassadør kan han både tale på vegne af dem, der kæmper for at komme frem i musikbranchen – og for dem, der allerede har musikken som professionel levevej.


INFO-SIDE OM SPIL DANSK UGEN 2021.


Andreas Odbjerg er i løbet af få år blevet et af landets største popnavne – og en af de førende, hjemlige hitmagere.

Han har leveret disco-lækker pop i “Føler mig selv 100” og falset-smækkert festfyrværkeri med nummeret “Penge ind penge ud”. 

Med den melankolske hjerteknuser og megahittet “I morgen er der også en dag” har han endda lavet et nummer, der lyder som en dugfrisk evergreen.

ET LIV PÅ KANTEN

Der er tale om en ren hit-stime – som solist, som sangskriver for andre og med duoen Moses: “Andreas”. 

Men før det rullede, kæmpede Andreas Odbjerg med at finde sin plads i livet og i musikbranchen. I lang tid levede han uden fast bopæl. Han droppede kontanthjælpen og forfulgte musikdrømmen under frihedens faner. Det blev til beskedne indtægter fra jobs ved bryllupper og på caféer, og han sov på sofaer hos venner og bekendte.  

TALENT MED MANGE SIDER

Noget som især kendtegner Andreas Odbjergs musikalske talent er, at det byder på utroligt mange sider: Sanger, musiker, sangskriver, performer og mere til.

Han begyndte på sangskriverlinjen på Rytmisk Musikkonservatorium i København, og da han søsatte duoen Moses: “Andreas” med Moses Fiellau, begyndte der at ske noget. De udgav tre ep’er og scorede et radiohit.

Andreas Odbjerg gik enegang fra 2018, og herefter var succesen stærkt opadgående. 

Han har skrevet sange til – og med – blandt andre Malte Ebert, Ankerstjerne, Patrick Dorgan, Lord Siva, Ericka Jane og Drew.



KLAR SPIL DANSK-MISSION

Andreas Odbjerg har altså i den grad et hjerte og et talent, der banker for dansk musik, og han er derfor den helt oplagte Spil Dansk Ambassadør.

Han har faktisk deltaget ved et Spil Dansk-arrangement (i Sandholmlejren i 2015) før karrieren lettede, og den 33-årige sangskriver er særdeles optaget af at gøre en indsats for friske talenter i dansk musik. 

Derfor understreger Andreas Odbjerg også, at han vil bruge sin ambassadørrolle til at rette spotlightet mod andre artister, vækstlaget og vilkårene for dansk musik.

Han vil desuden medvirke i en række af DR’s udsendelser, hvor han giver sine perspektiver på dansk musikliv og hvad der er unikt ved den årlige fejring af Spil Dansk Ugen.


MUSIK MED MAGI – ‘HODJA FRA PJORT’

DR har stillet Andreas Odbjerg det næsten umulige spørgsmål: Hvilket dansk musiknummer har en helt særlig betydning for dig?

Og for Spil Dansk Ambassadøren er svaret Sebastians ’Hodja Fra Pjort’. Den sang betyder noget specielt for ham, hvilket han fortæller om i videoen her:

https://spildansk.dk/wp-content/uploads/2021/10/WI_Andreas_Odbjerg_Hodja_fra_pjort_NY_V1_DRLogoTxt.mp4


FAKTA: 10 OM SPIL DANSK UGEN 2021

1. Spil Dansk Ugen 2021 fejres over hele landet mandag til søndag den 1.-7. november.

2. Spil Dansk Ugen foregår altid i uge 44 og er en landsdækkende fejring af danskproduceret musik og -musikliv.

3. Spil Dansk Ugen er Danmarks største musikbegivenhed i kraft af bredden, mangfoldigheden og det landsdækkende kommunenetværk.

4. Der er mere end 1.000 arrangementer over hele landet i løbet af ugen, og der sker noget overalt: På spillesteder, kulturhuse, biblioteker, skoler, kirker, museer, ungdomsuddannelser, aktivitetscentre, bosteder, plejehjem, sygehuse, virksomheder og mange andre lokationer.

5. Foreningen Spil Dansk samarbejder i 2021 med 25 kommuner, der har engageret sig som “Spil Dansk Kommuner”. De bidrager med en ekstraordinær lokal indsats i Spil Dansk Ugen.

6. Mere end 600 Spil Dansk Kunstnere har tilmeldt sig i år, listen tæller musikere, sangskrivere, komponister, lydkunstnere, sangere, tekstforfattere, producere m.fl.

7. DR har været på bølgelængde med Spil Dansk siden begyndelsen, og hovedparten af DR’s radiokanaler spiller på skift en dag i Spil Dansk Ugen 2021 lutter dansk musik.

8. Musikere og arrangører er en blanding af professionelle, amatører, frivillige og lokale ildsjæle.

9. Spil Dansk har været fast indslag i den hjemlige kulturkalender siden 2001. Først som Spil Dansk Dagen, og siden 2014 som Spil Dansk Ugen.

10. Spil Dansk Kalenderen samler alle arrangementer i forbindelse med Spil Dansk Ugen 2021. Læs mere og opret arrangementer på spildansk.dk.


Spil Dansk arbejder med hele musiklivet for at styrke danskproduceret musik:
– Vi skaber professionelle netværk mellem musikorganisationer, landets kommuner, lokale musikarrangører og DR.
– Vi samler hvert år befolkningen i fejring af Spil Dansk Ugen – Danmarks største musikbegivenhed: Altid i uge 44! 

Flere nyheder

  • 25. marts 2026
    SPIL DANSK ARTISTER 2026 - tilmeldingen er åben
  • 25. februar 2026
    Musik i børnehøjde - nyt projekt i Spil Dansk Pakken 2026
  • 6. februar 2026
    Spil Dansk Folk - Nyt projekt i Spil Dansk Pakken 2026
  • 2. februar 2026
    Book Spil Dansk Pakken 2026, og vær med, når Spil Dansk fylder 25 år
  • 5. januar 2026
    FLERE DATOER I 2026 for Carl xX koncerter - nyt koncertformat fra Spil Dansk
  • 19. december 2025
    Tak for et stærkt år, og glædelig jul.
  • 17. december 2025
    Lydskolen for piger og unge kvinder i København
  • 17. december 2025
    UNG:Live - et nyt kapitel for unge artister i København
Se alle nyheder

Tilmeld nyhedsbrev

Gl. Kongevej 11-13 · 1610 København V · Lydens Hus 4. sal · CVR 35921974 · BANK 9570 0114930

Instagram Facebook Linkedin

© 2023 Spil Dansk. All Rights Reserved. 

https://iintelligent.dk