MORTEN MESSERSCHMIDT & DOT WESSMANN
– Politiker, DF & Bakkesangerinde –
Læs en række andre kulturpersonligheder og musikeres mening om fællessang.
Spm. 1: Nævn en dansk fællesang, som knytter sig til en særlig oplevelse i jeres liv.
“Jeg har elsket dig så længe jeg kan mindes”. Dot synger den hver aften i showet, når Morten er tilstede i salen – og det er en særlig hilsen mellem de to, som i øvrigt ofte bruger den under bryllupper, fester mv. som en hilsen til den/dem, der fejres. Da spiller Morten til og Dot synger.
Spm. 2: Hvad kan vi bruge fællessang til i dag?
Fællessang har den særlige egenskab, at den forener os i en fælles erindring på tværs af alle skel. Alle kender sange som ”glemmer du” og kan synge med – det skaber en umiddelbarhed og en stemning af fællesskab, hvor alt det, der i dagligdagen kan splitte og dele, fordufter.