Gimle og Roskilde Kongrescenter præsenterer: The Savage Rose
Sidste år kunne The Savage Rose fejre deres 50-årsjubilæum på musikscenen. I år er det så bandets uomtvistelige omdrejningspunkt og dette års vinder af en Steppeulv for årets vokalist, Annisette, der kan fejre sin 70 års fødselsdag.
Pris i døren: 350 kr. (såfremt der ikke er udsolgt)
Nummererede siddepladser i Sal A, Roskilde Kongrescenter
Efter et triumftog af et jubilæumsår er Annisette og The Savage Rose igen klar til at blæse os omkuld. Denne gang er det landets større koncerthuse der står for tur, når det legendariske band rejser landet rundt.
The Savage Rose, med Annisette som bandets kerne, har været med til at revolutionere den danske rock og samtidig definere den som kunstart. Det er ikke kun musikken der har været med til at sætte The Savage Rose på verdenskortet også bandets, og i høj grad Annisettes, politiske og holdningsbaserede tilgang til de svage i samfundet og verden, gør The Savage Rose bemærkelsesværdige og aktuelle dengang som i dag.
I forbindelse med jubilæet oplevede The Savage Rose en sand stjerneregn fra både publikum og anmeldere. Året bød både på et nyt, anmelderrost album ”Homeless” og en tourné med ikke mindre end 44 koncerter i både ind- og udland.
Koncerten afholdes i Roskilde Kongrescenter, Møllehusvej 15, 4000 Roskilde