Loading Events

« All Events

  • This event has passed.

Spil Dansk: Randers Kammerorkester – Forellen spræller

30. oktober 2019 kl 19:30 - 21:00

kr.40 – kr.150

Randers Kammerorkester spiller Franz Schuberts sprællevende Forellekvintet. På programmet står også musik af Ludwig Thuille og Bela Bartok.

Beruset af de monumentale bjerge, de fortryllende skovsøer og værtens otte smukke døtre komponerede Schubert i løbet af en lykkelig sommer Forellekvintetten under et ferieophold på landet. Alt sammen kom til udtryk i en kvintet for klaver og strygere, som er fuld af en lys, let sommerstemning og så levende, at man næsten hører forellen sprælle.

Den samme vibrerende energi finder man i Ludwig Thuilles Sekstet, hvor store romantiske følelser og en særlig underfundig humor står på spil i et farverigt og veloplagt sammenspil mellem klaver og blæsere.

Bartoks tredje Strygekvartet indeholder essensen af den magiske livskraft og menneskelige styrke, der ligger gemt i den ungarske folkemusik. I kvartetten udnytter han alle de fire strygeres effekter og instrumentale muligheder til nye klangfarver og skaber en særlig stemning af det ægte og autentiske.

PROGRAM:

  • Bela Bartok: Strygekvartet nr. 3
  • Ludwig Thuille: Sekstet for klaver og blæserkvintet
  • Franz Schubert: Forellekvintet

Spil Dansk er musiklivets festuge, der altid foregår i uge 44. Siden 2001 har Spil Dansk været Danmarks største musikbegivenhed i al sin bredde og mangfoldighed af arrangementer. Turbinen, Randers Bibliotek, Randers Kommune og Randers Eventsekretariat er lokale arrangører. Det sker i samarbejde med blandt andre lokale bands, musikkorps, -ensembler og -kor. Målet er blandt andet at skabe glæde og øge kendskabet til musik med dansk afsæt – herunder udfolde musikken i nye og anderledes rammer.

Details

Date:
30. oktober 2019
Time:
19:30 - 21:00
Cost:
kr.40 – kr.150
Event Category:

Organizers

Værket
Randers

Venue

Værket
Sven Dalsgaards Plads 1
Randers C, 8900 Danmark
+ Google Map
Phone
89135110
View Venue Website