To af byens store messingorkestre spiller aftenkoncert på Randers Bibliotek i anledning af Spil Dansk-ugen. Tirsdag står det lokale Marinehjemmeværns Musikkorps på scenen.
Hvis man holder af god musik udsat for messingblæsere, er der god grund til at møde op til koncert i udlånet på Hovedbiblioteket i Stemannsgade denne aften. Her spiller Marinehjemmeværnets Musikkorps nemlig koncert i udlånet under ledelse af dirigent Arne Jespersen, som til dagligt spiller trompet i Prinsens Musikkorps.
Aftenens orkester, som er 70 år, er Danmarks ældste, stadig eksisterende Hjemmeværnsorkester og har base på den gamle kasserne i Randers. Det er gratis at komme ind til koncerten, og ingen tilmelding er nødvendig.
Spil Dansk er musiklivets festuge, der altid foregår i uge 44. Siden 2001 har Spil Dansk været Danmarks største musikbegivenhed i al sin bredde og mangfoldighed af arrangementer. Turbinen, Randers Bibliotek, Randers Kommune og Randers Eventsekretariat er lokale arrangører. Det sker i samarbejde med blandt andre lokale bands, musikkorps, -ensembler og -kor. Målet er blandt andet at skabe glæde og øge kendskabet til musik med dansk afsæt – herunder udfolde musikken i nye og anderledes rammer