Spil dansk dag
med Stig Skovlind, Ise og Alex Marv.
Bølgen fejrer ”spil dansk dagen” ved at invitere en flok lokale artister med noget på hjertet til at spille.
Stig er en erfaren sangskriver og fortæller at: ” Jeg udsendte i efteråret 2013 en samling på 12 sange jeg har arbejdet med siden 2010. Sangene er på dansk og trækker tråde gennem hele mit liv og min såkaldte karriere indtil nu. Jeg vil gerne række ud fra det kærlige og skrøbelige punkt i mig selv, til det ligeså kærlige og skrøbelige punkt i dig gennem mine melodier og mine ord, som jeg har arbejdet intenst på selv af være afsender af. Jeg har forsøgt at finde ind til hvem jeg er som kunstner og hvad det er jeg kan bringe ind i verden, som ingen andre kan, på samme måde.”
Ise og Alex Marv er begge super talentfulde sangskrivere der er på vej frem – så spil dansk fejringen på Bølgen i år bliver med originale sangskrivere der peger fremad. Glæd dig.
Inden musikken starter serverer vi 2 slags sild med æg, rejer, leverpostej med champignon, lun flæskesteg med rødkål og slutter af med lidt forskellige oste.
Pris : 225 kr. for mad og musik.
Billetten