Husorkestret Honky-Tonk-Goose sætter i åbningssættet til den månedlige bluesjam på SmallStars fokus på dansksprogede numre i anledning af Spil Dansk-ugen. Dog vil det selvfølgelig som normalt være muligt at jamme løs med mere internationalt repertoire.
SMALLSTARS BLUES JAM er en ramme, hvor du som udøvende musiker kan netværke på kryds og tværs og forhåbentligt knytte nye musikalske bånd, og det er stedet, hvor du som publikum vil opleve den særlige ånd og stemning, der opstår, når musikken sættes fri i en jam.
Entré: 40 kr. i døren // inkl. en valgfri drikkevare: øl (specialøl undtaget), vin, vand eller kaffe
SMALLSTARS BLUES JAM er født i samarbejde med Honky-Tonk-Goose, som udgør den faste rytmegruppe og består af:
Jonas Hansen (sang & guitar)
Christian Vaupel (bas)
Henrik Hald (klaver)
Michael Spike (trommer)