Signe Svendsen har for længst fundet sin egen plads på den danske scene. Hun fører publikum igennem koncerterne med inderlig og stærk vokal, og som stilsikker entertainer. Hun har allieret sig med sin faste producer og guitarist Lars Skjærbæk og Palle Hjorth på tangenter, og sammen skaber de tre et poetisk, nærmest filmisk univers omkring sangene. “Med os tre er der mulighed til at gå storladent og helt intimt. Der er plads til fortællingerne og også plads til at folk kan få lov til at flyde væk fra hverdagen på et trip af ord og toner.”.