Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Roskilde Tråd

3. november 2018 kl 19:00 - 23:59

kr.150

Roskilde Tråd er blevet en attraktiv koncertbegivenhed i Roskilde. Den 3. november finder den autentiske koncertaften med pigtrådens og rock’n’roll’ens toner sted igen.

Billetsalget starter tirsdag d. 8. maj kl. 12.00.

Dørene åbner kl. 19.00

Pris i døren: 150 kr. (såfremt der ikke er udsolgt)

Koncerten er siddende

Aftenens line-up:

Grand Uncles
Grand Uncles spiller Rock, Blues og Power blues. Musik af J.J. Cale, Eric Clapton, Eagles, Jimi Hendrix og Stevie Ray Vaughan.
Bandet har spillet sammen i flere sammenhænge gennem årene og består af: Carsten Christensen, trommer, Niels Arboe Jacobsen, guitar, Thomas Winding, guitar samt Paul Laursen, bas

Long John & Us
Det gamle Roskildeband Long John & Us er vækket til live igen. Bandet blev skabt i 1964 af fire 16-årige knægte på Sct. Jørgens Skole. Efter en gedigen pause på små 45 år lever navnet nu videre
Keld Christensen er eneste tilbageværende medlem. Han giver den gas på sin bas, mens John Lydom, der er bandets vokal og keyboard,
Chris Hvelplund og Poul-Erik Dose på guitar og Niels Johannsen på trommerne er kommet med for nyligt. Keld Christensen er siden 1964 gået hen og er blevet 67 år og pensionist.
Han er alderspræsident i gruppen, mens Niels på trommer er 33 år og dermed er den yngste.

Woodpeckers
The Woodpeckers blev stiftet i 1963 og fik deres første engagement i Nyhavn som 14 årige. Som 16 årige optrådte de i en fyldt KB-Hal og havde fået både manager og chauffør, og så gik det ellers over stok og sten med en masse optrædener bla i Hithouse på Frederiksberg, Fjordvilla i Roskilde osv. The Woodpeckers spiller primært Rolling Stones: Honky Tonk Woman, Jumping Jack Flash, Satisfaction m.m. og derudover god gammel tresser-rock. Her mere end halvtreds år efter deres debut er det de samme 6 gutter der stadig spiller sammen: Sang Tom “Jagger“ Hansen, Guitar Jan Lauest, Guitar Peter Sander, Bas Joi Bay, Keyboard Phillip Steptoe og Trommer Mogens Sand. De mødes stadig og øver i deres eget Studie og har de sidste 10 år optrådt bl.a. i Helsingør Musikteater og Toldkammeret, samt mange andre steder bl.a. Gimle i Roskilde.

The Mean Beats
The Mean Beats spiller musik fra de glade 60’ere. De fire medlemmer i bandet, Allan, Ole, Steen og Torben har spillet sammen siden begyndelsen af 2011. Bandet spiller til alle former for privat, firma og foreningsarrangementer.
The Mean Beats er oprindelig startet i 1962 i lighed med mange andre bands herhjemme som udsprang af den nye såkaldte ’pigtrådsmusik’ fra England/Liverpool.

Claus Nielsen
For Claus vedkommende startede det en mørk aften i december 1980 hvor en forstyrret person skød og dræbte John Lennon. På det tidspunkt var Claus bare 6 år, men John Lennon og the Beatles’ musik var stærk nok til at ”blæse Claus omkuld” og gør det stadig i dag. De har – ved siden af navne som: Eric Clapton, Cliff Richard and Pink Floyd – været en stor inspirationskilde til den musik som Claus elsker at fremføre og han gør det så ofte som det lader sig gøre.

Detaljer

Dato:
3. november 2018
Tidspunkt:
19:00 - 23:59
Pris:
kr.150
Begivenhed Kategori:

Arrangør

Gimle
Telefon
46371982
E-mail
mail@gimle.dk
Se Arrangør hjemmeside

Sted

Gimle, Roskilde
Helligkorsvej 2
Roskilde, 4000 Danmark
+ Google Maps