10. klasse på Ungdomsskolen deltager i en workshop, hvor de lærer at rappe med udgangspunkt i temaet “Claim din kulturarv”.
Til spørgsmålet om, hvilket aftryk Rapolitics håber projektet vil sætte, svarer Aya Lee: “Jeg håber, at vores workshops giver unge blod på tanden i forhold til at udtrykke sig og fortælle om eget liv gennem tekst og musik, at de opdager at politik og demokrati ikke kun er noget, der foregår på Christiansborg, men at de også kan være politisk engagerede og deltagende gennem musikken. Og så håber jeg, at de på workshoppen eksperimenterer og prøver sig selv af på nye måder, så de får øje på egne potentialer.”