Vi fejrer Spil Dansk på Herningsholm Museum i form af artist Peter Abrahamsen, der vil underholde med både musik og fortælling.
Peter Abrahamsen lagde sidst vejen forbi Herningsholm Museum i 2018 til en totalt udsolgt koncert i den gamle herregårdsriddersal. Denne lørdag eftermiddag vil han fortolke tekster af Nis Petersen, Jeppe Aakjær og Kaj Munk.
Peter Abrahamsen har en lang karriere bag sig inden for musikbranchen som både musiker, pladeproducer og igangsætter. Hans seneste plade Hvem ridder gennem midnatsregn udkom i maj 2019.
Entréen er inklusiv kaffe og kage, som serveres af Herningsholmlauget. Da der er et begrænset antal pladser til rådighed er tilmelding nødvendig og kan ske her på siden.