Jazz at the Museum – Pernille Bèvort på Æglageret
Onsdag den 30. oktober kl. 16.15 vil vi godt invitere til et unikt arrangement i Æglageret med saxofonisten Pernille Bèvort.
Arrangementet er en del af Spil Dansk Ugen og er kommet i stand via et samarbejde mellem Holbæk Kulturskole, Holbæk Bibliotek og Æglageret.
Koncerten er en solo koncert hvor Pernille Bèvort – bl.a. med udgangspunkt i den aktuelle udstilling – vil lade sig inspirere til kompositioner der bl.a. inkluderer afspilning af forskellige reallyde.
En spændende og anderledes eftermiddag i Æglageret.
Der er gratis entré til arrangementet.