I denne uge er det “Spil Dansk” ugen, som hylder dansk musik på adskillige radio- og tv stationer, og derfor spiller Folkehuset Absalon selvfølgelig også dansk musik!
Vi skal spille musikbanko og lave masser af fællessang. Så vi skal bruge aftenen på at gætte med på musik fra de legendariske danske musiktalenter som Kim Larsen, Medina, Burhan G og Birthe Kjær – og alle de andre, vi kender fra skolegården, gymnasiefester, den lokale karaokebar eller fra farmors sommerhus.
Så kan du også synge med på ”Vuffelli-vov” med Shu-bi-dua, kan Nik & Jay altid få dig på dansegulvet, og sidder ”STOR MAND” med Tobias Rahim & Andreas Odbjerg fast i din hjernehinde? Så er denne musikbanko noget for dig!
Vi skifter alle tal på pladen ud med de største danske hits, så tag din bedstemor, nabo eller slyngveninde i hånden og kom til musikbanko i Absalon!
VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG!
Absalon ♥
PRAKTISK INFO
Alle får to bankoplader med i billetten
Bankoen starter kl. 20.00, så kom i god tid og find en plads.